Rasmus var misbruger - nu finder han fællesskab i fodbolden

Fodbold skal være for alle. Derfor støtter Vordingborg Kommune, den lokale fodboldklub og Nordea-fonden et helt nyt hold for socialt udsatte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Mange regner fodbold for at dreje sig om liv eller død. Jeg kan forsikre jer om, at det er meget vigtigere end det.

Sådan sagde den tidligere manager for Liverpool Bill Shankly engang om sporten, og for Jesper Kortsen fra Vordingborg er det stort at komme på banen.

quote Det er helt klart med til at forbedre mit liv

Rasmus Jensen, tidligere misbruger fra Vordingborg

Sammen med en række andre socialt udsatte, hjemløse og psykisk sårbare er han blevet en del af et nyt fodboldhold for dem, der har svært ved at være med i en fodboldklub.

- Jeg går rigtig meget derhjemme og laver faktisk ikke rigtig noget, derfor betyder det rigtig meget for mig at komme ud og være sammen med andre, siger Jesper Kortsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det nye hold er allerede så etableret, at de i næste uge deltager i holdets første store stævne i Middelfart.
Det nye hold er allerede så etableret, at de i næste uge deltager i holdets første store stævne i Middelfart. Foto: Arkivfoto

Det er Vordingborg Kommune, den lokale fodboldklub Vordingborg IF og Nordea-fonden, der støtter fodboldprojektet, som organisationen Ombold står bag.

- Ugen kan godt blive lang, og man kan nogle gange godt være lidt ensom. Så det er fedt, man kan komme lidt ud og ikke gå helt i stå, siger den tidligere misbruger Rasmus Jensen fra Vordingborg.

Plads til alle

Fodboldspillerne har været i gang et par måneder, og nu kan de nærmest ikke undvære læderkuglen og fællesskabet.

- Der er plads til alle, der er plads til forskelligheder, der er plads til sammenhold, uden at man kigger skævt til hinanden, siger Rasmus Jensen.

quote Det her er i virkeligheden den fornemste opgave, vi har som kommune

Jesper Berring-Poulsen (S), formand for udvalget for social og psykiatri i Vordingborg Kommune

- Der er et supergodt sammenhold, og vi hygger os. Det er ikke sådan, så vi spiller seriøst og slår hinanden ihjel. Det er bare superhyggeligt, og man skulle selv opleve det, tilføjer Jesper Kortsen.

Læs også
Psykisk sårbare danner cykelhold - giver overskud og ro i hovedet
Læs også
Psykisk sårbare danner cykelhold - giver overskud og ro i hovedet

Organisationen Ombold har i flere år stået bag fodbold for socialt udsatte, men det nye koncept handler om at komme ud lokalt og skabe gode fællesskaber:

- Man samles om en sund interesse, som fodbolden er, og det kan være med til at skabe noget selvtillid, ligesom man kan få noget anerkendelse og måske mod på at blive en del af de andre fællesskaber, som også er tilstede i samfundet, siger Astrid Jakobsen, projektleder hos Ombold.

Den fornemste opgave

Ombold samarbejder med lokale klubber, og her er Vordingborg IF den første af foreløbig otte i hele landet.

- Det her er i virkeligheden den fornemste opgave, vi har som kommune – at inkludere borgere, som er udsatte, siger Jesper Berring-Poulsen (S), formand for udvalget for social og psykiatri i Vordingborg Kommune.

Artiklen fortsætter under billedet.

Jesper Kortsen.
Jesper Kortsen. Foto: Arkivfoto

- Der er nogle borgere, som måske ikke ville have deltaget i det her, som rent faktisk kan være med, og det er simpelthen fantastisk, tilføjer formanden.

floorball
Læs også
Mænd spiller floorball på trods af kræftsygdom
floorball
Læs også
Mænd spiller floorball på trods af kræftsygdom

For deltagerne handler det om meget mere end bare at score mål.

- Det er helt klart med til at forbedre mit liv og helt klart et af lyspunkterne, siger Rasmus Jensen.

Det nye hold er allerede så etableret, at de i næste uge deltager i holdets første store stævne i Middelfart.


Nyhedsoverblik