Rasmus Paludan får nej til at komme til Højesteret

Rasmus Paludan, partileder for Stram Kurs. Foto: TV2

14 dages fængsel, der er gjort betinget, står ved magt i sag mod leder af partiet Stram Kurs.

Lederen af partiet Stram Kurs må tåle en plet på sit cv. Rasmus Paludan, der stillede op i Sjællands Storkreds, har fået afslag på sin ansøgning om at komme videre til Højesteret med en straffesag om racisme.

Det er Procesbevillingsnævnet, der har sagt nej til ønsket om en tredje retlig behandling af tiltalen om overtrædelse af straffelovens 266 b. Den drejer sig om trusler, forhånelser og nedværdigende omtale af bestemte grupper i samfundet på grund af race, køn, religion eller andet.

Dermed bliver Østre Landsrets dom fra juli stående. Retten idømte Rasmus Paludan 14 dages betinget fængsel for en video, som sidste år blev offentliggjort på partiets kanal på YouTube.

I videoen indgår en passage, hvor Paludan taler om de fleste negre i Sydafrika og personer med lav intelligens. Dette er en overtrædelse af straffeloven, er først Retten i Glostrup og derefter landsretten nået frem til.

Urimelig begrænsning af ytringsfriheden

I retten sagde Paludans forsvarer, advokat Mette Grith Stage, at det ville være en urimelig begrænsning af ytringsfriheden, hvis udsagnene blev kendt strafbare.

Imidlertid fastslog landsretten, at udtalelserne ikke faldt i forbindelse med en saglig politisk debat.

I øvrigt undgik Rasmus Paludan tidligere i år en anden straffesag for overtrædelse af samme bestemmelse, viser aktindsigter, som Ritzau for nylig har fået.

Rigsadvokat Jan Rechendorff mente, at hans voldsomme sprogbrug i forbindelse med en tale i Nyhavn i København i oktober 2016 ikke var strafbar. Derfor blev der ikke rejst tiltale. Oprindeligt havde Københavns Politi vurderet sagen anderledes og havde rejst sigtelse.

Ved den lejlighed koncentrerede han sig om de "de fremmede fjender". Paludan talte om ynkelige uslinge, om kloakken og om død, der var nødvendig og lovlig.

Men gruppen, som Paludan hånede, var så bred og stor, at den ikke er beskyttet af bestemmelsen, mener Jan Rechendorff. Hvis der kunne skaffes bevis for, at ordene var rettet mod muslimer, ville der derimod være grundlag for en tiltale, hedder det i afgørelsen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App