Randi inviterer fattige familier på hotel juleaften: Vi skal være der for hinanden

14. december: Randi Petersen fra Stop'n Sleep Hotel i Rødbyhavn inviterer fem fattige familier til en juleaften helt uden bekymringer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Randi Petersen elsker julen - og hun vil gerne dele sin juleglæde med andre. 

Derfor inviterer hun fem fattige familier på et helt gratis hotelophold juleaften. Her kan de fem familier holde jul helt uden bekymringer og i stedet hygge sig med and, flæskesteg, hjemmelavet rødkål, agurkesalat, brune kartofler - og naturligivs risalamande.

- Alt det, der hører med til julen, siger Randi Petersen.

Dem, der har, skal give

Hun bestyrer til dagligt køkkenet på Stop'n Sleep Hotel i Rødbyhavn - men juleaften tager hun på arbejde, fordi hun synes, at det lige nu er vigtigt at gøre noget for andre mennesker.-

- Vi hører så meget om fattigdom i Danmark. Det synes jeg ikke, vi har hørt de seneste år.  Men det kommer mere og mere frem. Og os der har, vi skal give.

TV ØST's julekalender

I år har vi på TV ØST lavet vores helt egen julekalender. I 24 afsnit kommer I hver dag til at møde folk fra vores region, som i anledning af julen gør noget godt for andre mennesker.

Afsnittene udkommer her på nettet og på vores Facebooks-side hver dag.

 

 

 


Nyhedsoverblik