Ukendte gerningsmænd i Ringparken, også kendt som Nordbyen, i Slagelse gør i øjeblikket livet surt for flere beboere i det udsatte boligområde.
På to nætter har området været plaget af seks brande, der alle ifølge politiet vurderes til at være påsatte.
Forleden blev der sat ild til en to containere, en personbil og et kolonihavehus. De to sidstnævnte fik voldsomme skader. Og i nat blev der så sat ild til to papcontainere i selvsamme boligområde.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Klokken 03.07 får vi den første anmeldelse en containerbrand, og få minutter senere kommer anmeldelsen om endnu en containerbrand, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV ØST.
- Der er ingen i området, som har set noget. Så vi har ikke nogen vidner, tilføjer vagtchefen.
Søger vidner
Er der tale om to påsatte brande?
- Altså, det kan jo ikke passe, at sådan nogle papcontainere selv begynder at brænde, svarer vagtchefen.
Politiet fortager nu nærmere undersøgelser i sagen for at klarlægge brandårsagen, og i den forbindelse søger de eventuelle vidner, som kan hjælpe dem med at opklare sagen om de formodet påsatte brande.
Man kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.