Radiostation arrangerer koncert med kendte musiknavne - bliver lidt anderledes end andre år

Kunstnere som Djämes Braun, Bro og Rasmus Walter besøger i morgen, torsdag, Lienlund ved Nakskov.

I morgen holder Radio Sydhavsøerne og Nakskov Handel & Erhverv koncert på Lienlund ved Nakskov. Koncerten bliver lidt anderledes end andre år.

Kunstnere som Djämes Braun, Bro og Rasmus Walter besøger i morgen, torsdag, Lienlund ved Nakskov. Det sker i forbindelse med arrangementet Radio Sydhavsøerne LIVE, som radiostationen afholder i samarbejde med Nakskov Handel & Erhverv.

Det er ottende gang, Radio Sydhavsøerne afholder livekoncert, men dette års arrangement er alligevel lidt anderledes, end det før har været. Derfor er radiochefen Anders Brønholt også spændt på, hvordan det kommer til at gå.

Vi afholder normalt vores live koncerter i forbindelse med en byfest eller andet, men det er første gang, vores arrangement skal stå alene

Anders Brønholt, Radiochef

- Vi afholder normalt vores live koncerter i forbindelse med en byfest eller andet, men det er første gang, vores arrangement skal stå alene, Anders Brønholt.

Håber på opbakning 

De tidligere koncerter som Radio Sydhavsøerne har afholdt har været gratis, men denne gang koster det 50 kroner at deltage.

- Vi skal nu stå for alt selv, så derfor bliver vi nødt til at få økonomien til at hænge sammen, siger Anders Brønholt.

Men på trods af at gæsterne nu skal betale for at se de ni kunstnere, der gæster arrangemenet, skal de ikke forvente de store forandringer.

- De folk, der kommer, vil få en oplevelse, som ligner den, de kender fra tidligere livekoncerter. Men for os er der mange nye ting, vi skal have styr på, siger Anders Brønholt.

Anders Brønholt siger, at opbakningen til arrangementet har været stor. Alligevel er han spændt på, hvor mange gæster der vælger at dukke op til deres første arrangement på egne ben.

- Mange køber først billetter, når de har tjekket vejrudsigten. Men der er 5000 billetter til salg, og vi regner med at der kommer 3000-4000, fortæller Anders Brønholt.

De folk der kommer, vil få en oplevelse, der ligner den de kender fra tidligere livekoncerter. Men for os er der mange nye ting

Anders Brønholt, Radiochef

Ekstra togafgang

Selvom Lienlund skulle være det perfekte koncertsted ifølge Anders Brønholt, er der ét problem.

- Det, der ikke er fantastisk, er parkering. For det er der ikke noget af. Man skal finde parkering ude i byen, og så er der altså lidt af en gåtur, siger han.

Men hvis ikke man har lyst til at have bilen holdende, skal man ikke være bange for at misse det sidste tog hjem.

For Movia har nemlig sat en ekstra togafgang ind på Lollandsbanen klokken 00.15. Koncertgæsterne kan derfor nå at få det hele med, da koncerten slutter klokken 23.00.

Dørene til koncerten åbner klokken 16.00, og musikken spiller fra 18-23. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App