Råd vil have befordringsfradraget afskaffet - lokale politikere er stærkt imod

Flere partier er klar til at ændre befordringsfradraget, og Det Økologiske Råd vil afskaffe fradraget. Det møder skarp kritik hos lokale politikere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 kilometer til og fra arbejde.

Men det vil flere af Folketingets partier nu ændre på, og Det Økologiske Råd vil helt afskaffe fradraget.

Årsagen? Befordringsfrdrag medfører ekstra kørte kilometer, lyder det. Det betyder ekstra afbrænding af benzin og diesel - og dermed ekstra CO2-udledning.

Motorvej
Læs også
Råd vil have kørselsfradraget afskaffet
Motorvej
Læs også
Råd vil have kørselsfradraget afskaffet

Det forslag har nu fået både Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), og Venstres lokalvalgte Morten Dahlin til tasterne.

Sidste år blev der samlet set givet 19,1 milliarder kroner i befordringsfradrag til 1,1 millioner danskere. Det viser tal som Skattestyrelsen har trukket for TV 2.

quote Når du kommer helt ud i de yderste områder af landdistrikterne, så er der ikke noget tog

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

Borgmester: - Der er jo ikke noget tog

På Lolland har forslaget om afskaffelse af fradraget fået borgmesteren til reagere.

- Når man har affolket og centraliseret funktioner og samtidig vil have folk til at flytte hen til den arbejdsplads, skal den offentlige transport også være i orden, og det er den jo ikke, siger Holger Schou Rasmussen (S) til TV2 ØST.

- Når du kommer helt ud i de yderste områder af landdistrikterne, så er der ikke noget tog. Fra Vestlolland til København tager over tre timer i offentlig transport, og det kan du trods alt klare på halvanden-to timer i bil.

Læs også
Gitte dropper snart toget:
Sporarbejde får pendlere til at vælge bilen
Læs også
Gitte dropper snart toget:
Sporarbejde får pendlere til at vælge bilen

Lollands borgmester mener, det er helt forkert, at man har centraliseret arbejdspladser og affolket landdistrikter med den ene hånd, hvis man med den anden hånd fjerner guleroden til dem, der er tvunget til at flytte sig for at komme på arbejde.

- Det er en rigtig dårlig idé, for man har centraliseret mange arbejdspladser mod de store byer, men hvis man virkelig vil affolke landdistrikterne, skal man bare holde fast i de idéer der, for så betyder det, at mobiliteten forsvinder fuldstændig.

Vil gå ud over bosætning på Sjælland

Venstres lokale folketingsmedlem Morten Dahlin er heller ikke ligefrem begejstret for forslaget om at afskaffe befordringsfradraget.

- Når man kigger på fakta, så er det sådan, at det er indbyggerne i Region Sjælland – Sydsjælland, Midtsjælland, Vestsjælland, Lolland og Falster, som i dag anvender befordringsfradraget mest. Så hvis man afskaffer det i lighed med, hvad Det Økologiske Råd foreslår, så vil det gå hårdest ud over vores region, siger han.

Motorvej
Læs også
Trængsel på vejene - vi pendler 300 gange til månen hver dag
Motorvej
Læs også
Trængsel på vejene - vi pendler 300 gange til månen hver dag

quote Det vil gå hårdere ud over folk på Vestsjælland end i Vestjylland

Morten Dahlin (V), folketingsmedlem

-  Det vil gå hårdere ud over folk på Vestsjælland end i Vestjylland, fordi vi pendler meget. Der er mange af os, der arbejder i eller omkring København, og hvis vi lige pludselig skal straffes for det, vil det gå hårdt ud over Sjællands mulighed for at fremme bosætning og udvikling.

Ikke afvisende over for grøn omstilling

Ifølge Det Økologiske Råd fører befordringsfradraget til øgede transportmængder, fordi folk kører længere, end de ellers ville. Det betyder øget trængsel omkring byerne, øget luftforurening, og det betyder også noget for klimabelastningen.

Men hverken Morten Dahlin eller Holger Schou Rasmussen er uenige i, at der skal gøres noget for klimaet.

quote Det Økologiske Råd kunne jo foreslå, at man kunne betale mere for vedvarende energi inde i byerne

Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

- Vi bør gøre alt, hvad vi kan, for at bekæmpe klimaforandringer. Men den her idé om, at befordring fører til mere kørsel, ved jeg ikke, om jeg køber. Faktum er, at arbejdspladserne i høj grad findes i og omkring København. Hvis man ikke længere har mulighed for befordringsfradrag, så bliver man nødt til at flytte tættere på København, og det vil skabe endnu mere pres på boligmarkedet i København og hæmme bosætningen på Vestsjælland. Det synes jeg også, man skal have med i sin betragtning, siger Morten Dahlin.

Holger Schou Rasmussen er heller ikke afvisende for, at man kan ændre på befordringsfradraget:

- Jeg synes godt, man kan kigge på befordringsfradraget i forhold til en grøn omstilling, men jeg synes, det er et rigtig dårligt forslag, de er kommet med, siger han.

- Vi producerer meget af det, de gerne vil have i de store byer, blandt andet vedvarende energi. Det Økologiske Råd kunne jo foreslå, at man kunne betale mere for vedvarende energi inde i byerne. Vindmøllen står ved siden af mig - den står ikke ved siden af dem på Frederiksberg. Det er den omvendte trafik. Vi producerer strøm herude til de store byer – det kunne være, de skulle betale mere for den i byerne, siger Holger Schou Rasmussen.

Forstår ikke, at man har brug for bil

Morten Dahlin mener i stedet, man skal gøre den offentlige transport til et mere attraktiv alternativ.

- Når vi taler om at skabe mere grøn transport, må vi kigge på, hvordan vi gør det mere attraktivt at vælge nogle af de grønne transportformer. Jeg er i øvrigt helt personligt ikke overbevist om, at det at køre bil om få år er specielt klimabelastende. Teknologien går så hurtigt i øjeblikket, at vi kan kigge ind i en fremtid, hvor det at vælge bilen kan være den mest klimavenlige løsning, siger Morten Dahlin.

quote Der sidder nogle i Det Økologiske Råd, som ville have godt af at se, hvordan en hverdag hænger sammen for en travl børnefamilie i Næstved og Slagelse

Morten Dahlin (V), folketingsmedlem

udklip.jpg
Læs også
Se tallene: Sjællændere pendler allerlængst til arbejde
udklip.jpg
Læs også
Se tallene: Sjællændere pendler allerlængst til arbejde

Men som det er nu, er bilen ikke den mest klimavenlige mulighed. Hvorfor kan borgerne ikke bare tage toget?

- Det er ikke altid muligt at tage toget derhen, hvor arbejdspladsen ligger uden at skulle bruge en halv dag på det. Der sidder nogle tænketanke i København, hvor man kan tage Christiania-cyklen på arbejde og ikke forstår, hvordan det er at bo, hvor der er lidt mere afstand imellem husene, siger Morten Dahlin.

- Der sidder nogen i Det Økologiske Råd, som ville have godt af at se, hvordan en hverdag hænger sammen for en travl børnefamilie i Næstved og Slagelse. Det her forslag bærer præg af, at man ikke har det største indblik i, hvordan det er at have brug for sin bil i hverdagen.


Nyhedsoverblik