Psykisk vold fører til den første dom

Retten i Nykøbing Falster har fundet en 18-årig mand skyldig i en række forbrydelser - eks-kæreste blev isoleret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 18-årig mand er i dag ved retten i Nykøbing Falster idømt 2 år og 6 måneders fængsel for i perioden fra marts 2018 til juli 2019 ved flere tilfælde at have udøvet vold, herunder vold med karakter af mishandling ved slag med bælte og kæp, ulovlig tvang og frihedsberøvelse mod sin tidligere kæreste.
 
Den 18-årige blev yderligere fundet skyldig i psykisk vold efter straffelovens § 243.

Den nye bestemmelse i straffeloven trådte i kraft 1. april. Netop fra det tidspunkt og frem til midten af juli udsatte en 18-årig mand en tidligere kæreste for krænkende og nedværdigende adfærd, mener en domsmandsret.

quote Denne dom sender et stærkt signal om, at psykisk vold også er noget, som der bliver set med stor alvor på

Lotte Nielsen, anklager hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Kvinden blev isoleret fra sin familie og venner. Hun måtte ikke bestemme, hvem hun var sammen med, hedder det i den tiltale, som anklagemyndigheden havde rejst.

Desuden tog han jævnligt hendes mobiltelefon fra hende for at tjekke, hvem hun havde været i kontakt med.

Anklager: - Bestemmelse sender et stærkt signal

Ifølge anklageskriftet beskadigede den 18-årige dreng hendes selvfølelse med nedværdigende og krænkende hån, så hun til sidst oplevede hans behandling af hende, som om det var hendes egen skyld.

Den 18-årige udbad sig betænkningstid, og blev efter dommen fortsat varetægtsfængslet.
 
- Jeg er tilfreds med, at retten er enig med anklagemyndigheden i, at der var tale om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, mishandling mv., ligesom jeg er godt tilfreds med, at retten også fandt, at der var tale om psykisk vold efter straffelovens § 243. Bestemmelsen om psykisk vold er ganske ny, og denne dom sender et stærkt signal om, at psykisk vold også er noget, som der bliver set med stor alvor på, siger anklager Lotte Nielsen.

Grafik af psykologisk vold
Læs også
15-årig dreng tiltalt for psykisk vold - nu advarer advokat mod ny lov
Grafik af psykologisk vold
Læs også
15-årig dreng tiltalt for psykisk vold - nu advarer advokat mod ny lov

- På grund af sagens specielle karakter, og det fokus der er omkring psykisk vold, skal sagen nu forbi Statsadvokaten i København, med henblik på overvejelse om, hvorvidt sagen skal ankes i forhold til straffens længde.

15-årig dreng frifundet

En gang tidligere har en domstol taget stilling til psykisk vold. Her blev en 15-årig dreng frifundet. Denne afgørelse fra Retten i Næstved er af statsadvokaten blevet anket til landsretten.

I tirsdagens sag er den 21-årige også blevet fundet skyldig i at have mishandlet kvinden. Det skete med spark og slag, hvor han blandt andet brugte både bælte og en tyk kæp.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Forbrydelserne foregik i Dannemare og i Nakskov, hvor han også i et par tilfælde berøvede hende friheden ved at spærre hende inde på et værelse. Den ene gang slap hun ifølge tiltalen væk ved at springe ud fra et vindue på første sal.

SÅDAN LYDER PARAGRAF 243 OM PSYKISK VOLD

 

§ 243: Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.

 

  • Med loven indføres en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven, og loven har således til formål at kriminalisere psykisk vold.
     
  • Loven har desuden til formål at sidestille psykisk vold med fysisk vold i relation til for eksempel strafforhøjelse på grund af tidligere domme om vold. Strafforhøjelsen finder anvendelse på gerningsmænd til vold eller psykisk vold, som tidligere har fået en dom for enten vold, psykisk vold eller en anden forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold.
     
  • Med loven udskydes forældelsesfristen i sager om psykisk vold mod personer under 18 år, når forholdet er begået af en person i eller nært knyttet til forurettedes husstand. Forældelsen skal således tidligst regnes fra det tidspunkt, den forurettede er fyldt 21 år.
     
  • Desuden indeholder loven ændringer i retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, lov om blandt andet knive og blankvåben, lov om våben og eksplosivstoffer og ægteskabsloven som følge af kriminaliseringen af psykisk vold.

 

Kilde: Justitsministeriet.

Straffen er samlet blevet ubetinget fængsel i to år og seks måneder. Retten har ikke oplyst, hvad den psykiske vold isoleret har medført af straf.

Det er ikke oplyst, om den 21-årige anker dommen.


Nyhedsoverblik