Problemer i eftermiddagstrafikken: Lang kø på Køge Bugt-motorvejen

En ulykke på Køge Bugt-motorvejen i sydgående retning betyder fredag eftermiddag, at trafik ud af København går meget langsommere end normalt.

En trafikulykke på Køge Bugt-motorvejen betyder fredag eftermiddag, at trafikanter skal forvente markant forøget rejsetid på turen ud af København.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Ulykken er sket ved Greve Nord, og der meldes om massiv kø på stedet.

Motorvejen genåbnede kort efter klokken 14 - men den har tidligere været spærret, ligesom en lægehelikopter landede på vejbanen. 

Selvom vejen er åbnet, så forventer politiet fortsat kø og træg trafik foreløbig.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App