Private lægehuse vinder frem: Flere end 40.000 er tilknyttet udbudsklinikker

Mange steder er familielægen afløst af udbudsklinikker. Et anderledes, men ikke nødvendigvis dårligere tilbud, siger regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Line Andersen flyttede til Slagelse i december 2017, og så fik hun pludselig langt til læge. Alle læger havde nemlig lukket for tilgang i Slagelse by.

- Jeg fik læge i Korsør, det var der, der var plads. Så det var der, jeg valgte at få læge, og så fik jeg at vide, at jeg måtte holde øje med, når der kom nogle åbninger i Slagelse, fortæller Line Andersen.

udbud_michelle_bentzen_slagelse.jpg
Læs også
Regionen om udbudsklinikker:
Afgørende, at lægen er tæt på 
udbud_michelle_bentzen_slagelse.jpg
Læs også
Regionen om udbudsklinikker:
Afgørende, at lægen er tæt på 

Åbningen kom med Nordic Medicare Slagelse, der slog dørene op i januar 2018. Line Andersen og mange andre nytilflyttede borgere fik lægehus her.

- Det var, fordi de var de eneste, der havde åbent for patienter, da jeg flyttede tilbage til Sjælland fra Sønderjylland af, fortæller Michelle Bentzen, der har været tilknyttet klinikken siden 2018. 

Vi mødte to patienter på Nordic Medicares klinik i Slagelse. Artiklen fortsætter under videoen:

 

Dækker 40 procent af borgerne på Lolland

Forespørgslen om at åbne et lægehus i Slagelse kom fra Region Sjælland til den største aktør inden for udbudsklinikker i vores landsdel.

På få år har Nordic Medicare oprettet ikke færre end 12 lægehuse i vores landsdel. På Lolland er 40 procent af borgerne faktisk dækket ind af det private alternativ.

Artiklen fortsætter under kortet.

Der er nu 15 udbudsklinikker i vores region. 
Der er nu 15 udbudsklinikker i vores region.  Foto: Grafik: Nick Abildgaard - TV2 ØST

Antallet af udbudsklinikker stiger i vores landsdel i det hele taget. Kort fortalt er klinikkerne lægehuse, der er ejet af private firmaer som Nordic Medicare. Lægerne er ansat i stedet for selv at eje deres praksis, sådan som mange af os kender det fra den traditionelle familielæge.  

Kigger man på et kort over Sjælland, Lolland og Falster, kan man se, at stort set hele 'vandkanten' af vores område nu er dækket ind af de private aktører.

Redningskrans eller lægemangel? 

I dag er 40.000 tilknyttet udbudsklinikker her i vores landsdel. Om få år vil tallet være 100.000, estimerer Region Sjælland.   

- Vi er jo redningskransen ude i udkantsområderne, kan man sige. Og vi er rigtigt stolte af, at vi løser den opgave. Vi har fastansatte speciallæger i almen medicin og sygeplejersker, siger Christian Riewerts, administrerende direktør i Nordic Medicare. 

Christian Riewerts (t.v.) er administrerende direktør for Nordic medicare.
Christian Riewerts (t.v.) er administrerende direktør for Nordic medicare.

Hos de praktiserende læger mener man, at det voksende antal af udbudsklinikker er et udtryk for noget andet.

- Det er jo lægemangel, der er årsag til, at vi står i denne her situation. Men det er jo fuldstændigt rigtigt, at i en lægemangelsituation kan vi jo ikke have borgere, der ikke har et tilbud, og derfor har man lavet denne her løsning, der hedder udbudsklinik, og det er jo, som det er, siger Ulrik Hesislev, der er formand for de praktiserende lægers organisation (PLO). 

Jens Søndergaard, der selv er praktiserende læge og professor ved forskningsenheden ved Syddansk Universitet, siger:

- Det betyder noget, at man kan komme til den samme læge. Det betyder noget, at det er en lille institution. Den her kontinuitet er vigtig. Og den har jeg svært ved at se, at udbudsklinikken kan leve op til, uddyber han.

Ulrik Hesislev er formand for Praktiserende Lægers Organisation her på Sjælland. 
Ulrik Hesislev er formand for Praktiserende Lægers Organisation her på Sjælland. 

Faktisk mener de praktiserende læger, at der mangler en kvalitetssammenligning af de to typer lægehuse.

Er udbudsklinikkerne dårligere end jer?

- Nej, det siger jeg ikke. Jeg siger bare, at det er ikke blevet undersøgt, og derfor er der ingen, der ved det, og jeg synes, at sådan en undersøgelse mangler, siger Ulrik Hesislev. 

Hos Nordic Medicare mener man, at der allerede bliver lavet undersøgelser på området. Christian Riewerts fremhæver, at Styrelsen for Patientsikkerhed allerede foretager tjek af både PLO-klinikker og udbudsklinikker.

- De løber jo journalarbejdet igennem, når de kommer på besøg. Og det er jo lidt, hvad Fødevarestyrelsen gør på restauranter. Det er jeg tilhænger af, og der skal fastholdes. Det er med til at vise, hvem der leverer, siger Christian Riewerts. 

Michelle Bentzen (t.h.) er til konsultation hos Nordic medicare Slagelse: 'Jeg er glad for at komme her og for at man kan bestille tid i weekenden,' siger hun.
Michelle Bentzen (t.h.) er til konsultation hos Nordic medicare Slagelse: 'Jeg er glad for at komme her og for at man kan bestille tid i weekenden,' siger hun.

 


Nyhedsoverblik