Prisvinder dekorerede spillested inden overrækkelse af kulturpriser

Fredag blev der uddelt kulturpriser i Vordingborg. Talentprisen gik til en designer, der også udsmykkede lokalerne til aftenens prisoverrækkelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

27-årige Axel Fugl Schlosser, der oprindeligt kommer fra Møn, modtog prisen som årets talent ved overrækkelsen af to kulturpriser på spillestedet Stars i Vordingborg fredag aften.  

Han studerer på Kunstakademiets Designskole inden for produktionsdesign, hvor der er fokus på scenografi til film og teater. Axel Fugl Schlosser er et lovende talent inden for blandt andet scenografi, og han stod for oppyntningen af Stars til Kulturprisaftenen.

H.C. Andersens Verden
Læs også
Prisuddeling i Vordingborg - eventyrpark ved Præstø får 25.000 kroner
H.C. Andersens Verden
Læs også
Prisuddeling i Vordingborg - eventyrpark ved Præstø får 25.000 kroner

- Jeg har simpelthen haft så travlt med at pynte stedet, at jeg ikke rigtig ved, om jeg har nået at glæde mig, sagde Axel Fugl Schlosser, inden han modtog prisen og de medfølgende 10.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet.

Udsmykningen var inspireret af H.C. Andersens rejser.
Udsmykningen var inspireret af H.C. Andersens rejser. Foto: TV2 ØST

- Jeg fik ret frie tøjler til at gøre, som jeg havde lyst, og det synes jeg man skal udnytte, fortalte produktionsdesigneren.

At rejse er at leve

Aftenens anden prisvinder var teaterparken H.C. Andersens Verden, der modtog Kulturprisen og 25.000 kroner, og derfor var Stars udsmykket med inspiration fra den store digters rejseskildringer, fortæller Axel Fugl Schlosser.

- Han beskriver sin første togrejse, som sådan en ilddrage, der borer sig gennem snelandskabet, og det synes jeg var ret malerisk, fortalte han.  


Nyhedsoverblik