PostNord Danmark Rundt rammer Karrebæksminde

ARKIV: Rytterne suser gennem byen til Post Danmark Rundt. Foto: TV ØST

Det 26. PostNord Danmark rundt byder i år på fem nye etaper; og den femte og sidste etape starter i Karrebæksminde og slutter på Frederiksberg Allé.

For 26. gang hopper cykelrytterne på cyklerne og indtager de danske landeveje. Årets PostNord Danmark Rundt rute byder traditionen tro på en blanding af større og mindre veje. Og i år kan Karrebæksminde se frem til, at cykelrytterne starter femte og sidste etape der. Det kom frem efter et pressemøde i dag. 

Fra Karrebæksminde går turen til Næstved by, Fensmark og Holme Olstrup forbi Bon Bon land. Herefter begynder ruten at ændre karakter, da rytterne skal igennem bakkerne i Storskoven og forbi herregårdene Gisselfeld og Bregentved. Efter Karise skal rytterne igen ind på små veje ved Vallø Slot, hvor de skal køre på brosten.  

Samlet distance er 750 kilometer på fem dage. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App