Populært vandrerhjem bliver sat til salg

Anneberg Vandrehjem ved Nykøbing Sjælland. Foto: Google Street View - taget i oktober 2010

Anneberg Vandrerhjem ved Nykøbing Sjælland skal sælges.

Det populære Anneberg Vandrerhjem, som ligger gemt mellem høje træer og ud til Nykøbing Bugt, skal sælges.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Naturstyrelsen har ikke en alternativ anvendelse af bygningerne

Jens Peter Simonsen, skovrider hos Naturstyrelsen

Da kredsen bag Anneberg Efterskole droppede skoleplanerne, betød det samtidig et stop på driften af vandrerhjemmet, og det kommer nu til at betyde et salg.

Odsherred Kommune havde egentlig lejet vandrehjemmet af Naturstyrelsen indtil 2033.

Kommer ud af aftalen før tid

Men kommunen ønsker ifølge dagbladet ikke at finde ny anvendelse af bygningen. Derfor er lejemålet nu opsagt, og kommunen kan komme ud af aftalen i januar 2021.

Jens Peter Simonsen, der er skovrider hos Naturstyrelsen, vurderer, at den eneste mulighed for vandrehjemmet er et salg.

- Naturstyrelsen har ikke en alternativ anvendelse af bygningerne. De vil derfor blive søgt solgt. I givet fald vil det ske ved overdragelse til det statslige ejendomsselskab Freja, siger han til dagbladet Nordvestnyt.

Anneberg Vandrerhjem lukkede for gæster ved udgangen af september.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App