Populær damefrokost slog rekord: Udsolgt på kun to minutter

Årets damefrokost til Døllefjelde-Musse Marked på Lolland blev udsolgt på blot to minutter her til morgen. Markedets formand er glad og lidt bekymret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lige nu går 1.260 kvinder rundt og glæder sig til årets damefrokost til Døllefjelde-Musse Marked. De er nemlig blandt de heldige "få", som har sikret sig en billet til den populære frokost. 

Billetterne blev sat til salg klokken otte fredag morgen, og allerede efter to minutter var der udsolgt.

- Vi er rigtig glade for, at markedets damefrokost er så populær. Det er en fest i festen, vi taler om årets resterende 364 dage. Det er fantastisk, at vi har skabt det her, siger formanen for Døllefjelde-Musse Marked, Leif Chortzen.

Bittersød fornemmelse

Der er dog skår i Leif Chortzens glæde. For med den store efterspørgsel er det uundegåeligt, at mange kvinder også er blevet skuffede, da billetsalget meldte udsolgt i morges.

- Jeg er glad, men jeg er også lidt bekymret og ked af, vi er kommet dertil, hvor vi skuffer flere, end vi glæder. For det tror jeg faktisk, vi gør. Jeg sidder stadig med mails og beskeder fra Facebook, og det regner ned over mig med spørgsmål om vores billetsystem, om det ikke virkede og alt muligt andet. Og det gjordet det rent faktisk i år, siger Leif Chortzen.

Læs også
Romantik på Dølle: Thomas friede foran 1.300 skrigende kvinder
Læs også
Romantik på Dølle: Thomas friede foran 1.300 skrigende kvinder

Man kan maksimalt købe 45 billetter per person, men ifølge formanden for det lollandske marked var der kun én person, som købte noget nær så mange billetter.

- Ellers har det ligget på de normale 8-10 stykker per person, siger Leif Chortzen.

Muligvis én til frokost

De mange triste miner efter årets billetsalg har sendt markedets formand i tænkeboksen.

- Efter, hvordan det er gået i år, må vi kigge på, om vi skal have endnu en damefrokost næste år. Vi ønsker ikke at skuffe nogen, siger Leif Chortzen.

Damefrokosten finder sted lørdag den 28. april under Døllefjelde-Musse Marked, som løber af stablen torsdag til søndag. Det fire dage lange marked plejer at have et samlet besøgstal på omkring 120.000 mennesker.

damefrokost.jpg
Læs også
Damefrokost på Dølle: Hvem har den bedste udklædning?
damefrokost.jpg
Læs også
Damefrokost på Dølle: Hvem har den bedste udklædning?

Nyhedsoverblik