Politikerne på Christiansborg sætter fuld fart på den nye Ringstedbane. Prisen er dog, at banens åbning forsinkes i seks måneder. Det skriver Ingeniøren.
Banedanmark har haft store problemer med at få det nye signalsystem til togene til at fungere og det betød, at der kun kunne køre ét tog på den nye Ringstedbane i timen.
Men transportpolitikerne på Christiansborg besluttede onsdag, at de vil opsætte det gamle signalsystem langs strækningen, sådan så der kan køre fem tog på banen hver time.
Det vil ifølge Ingeniørens oplysninger koste omkring 350 millioner kroner at udstyre Ringstedbanen med den gamle signal-løsning.