Politisk flertal afsætter 100 millioner til at uddanne ufaglærte

Politisk aftale skal give kontanthjælpsmodtagere bedre muligheder for kurser i fag, der mangler hænder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er brug for en ekstra indsats for at uddanne ufaglærte, så flere kan komme i job.

Derfor har et flertal i Folketinget indgået en aftale på 102 millioner kroner til opkvalificering af ufaglærte.

Det oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) torsdag.

Nana Anderson, Frederik Korff
Læs også
Nana har brug for hjælp efter ulykke: Kan kun få ufaglært hjemmepleje
Nana Anderson, Frederik Korff
Læs også
Nana har brug for hjælp efter ulykke: Kan kun få ufaglært hjemmepleje

Aftalen skal sikre, at også folk på kanten af arbejdsmarkedet mærker det økonomiske opsving, siger han.

- I dag kan vi endnu engang se, at arbejdsløsheden falder. Samme dag er vi blevet enige om at bruge 100 millioner kroner på en række initiativer, der skal sørge for at få de allersidste, som stadig står uden for, ind på arbejdsmarkedet, siger Peter Hummelgaard.

OVERBLIK:

Onsdag præsenterede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) en ny aftale om opkvalificering af ufaglærte ledige.

Aftalen skal opkvalificere den eksisterende arbejdsstyrke og sikre virksomhederne adgang til faglært arbejdskraft.

Aftalen er forhandlet på plads mellem forligspartierne bag beskæftigelsesreformen S, DF, V, R og K.

Der er i alt afsat 102 millioner kroner. Den finansieres af ubrugte midler fra allerede eksisterende puljer: Pulje til uddannelsesløft og den regionale uddannelsespulje fra 2017 og 2018.

Her følger et overblik over aftalen:

  • 27 millioner kroner til grundforløb til erhvervsuddannelser. Pengene skal sikre, at ufaglærte kan opkvalificeres til faglærte.
  • 20 millioner kroner til nye muligheder for jobrotation. Jobrotationsordningen betyder, at eksempelvis en ufaglært social- og sundhedsassistent kan tage en uddannelse, mens en ledig vikarierer for den pågældende medarbejder under uddannelsen. Ordningen er målrettet beskæftigede over 25 år med mindst to års relevant erhvervserfaring.
  • 30 millioner kroner til regional uddannelsespulje til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Pengene går til, at flere jobparate kontanthjælpsmodtagere kan få erhvervsrettet opkvalificering inden for brancher, hvor der er behov for flere hænder. Det kan eksempelvis være et specialiseret svejsekursus eller et hygiejnecertifikat.
  • 12 millioner kroner til videreførelse af trainee-ordningen i 2020. Ordningen betyder, at dimittender under Fagbevægelsens Hovedorganisation eller Akademikerne kan få ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. Under en million kroner til at udbrede regionale erfaringer med at opkvalificere ufaglærte.
  • 13 millioner kroner til opkvalificering inden for mangelområder for alle målgrupper i ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Kan tage uddannelse, mens ledige vikarierer

Aftalen betyder blandt andet, at folk på kontanthjælp kan få kurser inden for fag, hvor der er brug for flere hænder.

Desuden skal der sættes skub på jobrotationsordningen i 2020.

Den betyder, at en ufaglært social- og sundhedsassistent kan tage en uddannelse, mens en ledig vikarierer under uddannelsen.

quote Jeg konstaterer blot, at regeringen nu har siddet mange dage, og den har ikke stillet ét forslag til, at vi kan øge væksten og skabe flere job

Hans Andersen (V), beskæftigelsesordfører

Derudover vil partierne forlænge en trainee-ordning for nyuddannede, der får ekstra hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet.

V kritiserer job-indsats

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative.

Venstres beskæftigelsesordfører, Hans Andersen, der selv er en del af aftalen, kritiserer i samme ombæring regeringen for, at den ikke vil skabe flere job eller større vækst.

- Desværre ændrer dagens aftale ikke på, at regeringen slet ikke prioriterer det.

- Jeg konstaterer blot, at regeringen nu har siddet mange dage, og den har ikke stillet ét forslag til, at vi kan øge væksten og skabe flere job, siger Hans Andersen.

Louise Nybo
Læs også
Arbejdsgivere ansætter udsatte unge - de har meget med i bagagen på godt og ondt
Louise Nybo
Læs også
Arbejdsgivere ansætter udsatte unge - de har meget med i bagagen på godt og ondt

Beskæftigelsesordfører for De Radikale Samira Nawa er tilfreds med aftalen, der kan hjælpe de ledige. Men det er ikke nok, vurderer hun.

- De Radikale holder fast i, at der skal udenlandsk arbejdskraft til, hvis vi skal besvare det behov, som virksomhederne lige nu har for kvalificeret arbejdskraft, siger hun.

- Vi har det med i regeringens forståelsespapir. Derfor har jeg en kraftig forventning om, at regeringen selvfølgelig også leverer, hvad det angår, siger Samira Nawa.

S: Kursen er ved at blive sat

Peter Hummelgaard har talt om en ny kurs på området, siden han blev beskæftigelsesminister. Opkvalificering er et af hovedelementerne, der skal hjælpe folk på arbejdsmarkedet.

Jeannette Kristensen
Læs også
Jeannette var arbejdsløs i otte år - særlig model hjalp hende i arbejde
Jeannette Kristensen
Læs også
Jeannette var arbejdsløs i otte år - særlig model hjalp hende i arbejde

Kursen er nu ved at blive sat, siger han.

- Jeg er fuldt og fast af den overbevisning, at det her er med til at skabe mere beskæftigelse. Og opkvalificerer vi, så skaber vi også vækst for vores virksomheder.

- Man kan kalde det for det første lille skridt i den nye kurs, siger Peter Hummelgaard.


Nyhedsoverblik