Politikere hylder Mads Pedersen efter søndagens VM-sejr

Den 23-årige Mads Pedersen bliver rost af flere politikere på de sociale medier, efter han som den første dansker vandt VM-guld i herrernes linjeløb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den nyslåede verdensmester Mads Pedersen bliver efter søndagens sejr ved VM i landevejscykling rost af flere politikere på de sociale medier. 

Han er født og opvokset i Tølløse og opdraget i Holbæk Cykelsport. Han har af gode grunde bevæget sig meget rundt på sin cykel i Holbæk Kommune i sine unge år. Derfor valgte Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen at hylde ham på Facebook og Twitter søndag aften.

I et opslag skriver hun Mads Pedersen vinder verdensmesterskaberne - og så er han endda fra Tølløse! og deler sin stolthed over den lokale cykelrytters bedrifter med sine mange følgere. 

Derpå ønsker hun ham stort tillykke på vegne af hele kommunen.

23-årige Mads Pedersen er den første dansker, der har vundet VM-guld i herrenes linjeløb, mens det er sjette gang, at en dansker henter en medalje med hjem fra cykelløbet.

Mads Pedersen vinder PostNord Danmark Rundt
Læs også
Overlegen Mads Pedersen kører sig til VM-triumf
Mads Pedersen vinder PostNord Danmark Rundt
Læs også
Overlegen Mads Pedersen kører sig til VM-triumf

Det hele kulminerede søndag eftermiddag i Yorkshire i England, da Mads Pedersen på en regnfuld og kold tur på 261 kilometer sikrede sig guldet. Her slog han schweizeren Stefan Küng og to italienere, Matteo Trentin og Gianni Moscon, der var med i det afgørende udbrud.

SE VIDEOEN: I 2013 vandt Mads Pedersen Paris-Rubaix for juniorer. Dengang besøgte vi ham i Tølløse, og det kom der dette indslag ud af:

 

Hyldes af Heunicke og Knuth

Efter søndagens sejr har sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) også delt sin begejstring.

Han skriver blandt andet Hvor er det smukt. Rolf græder, som er en reference til en meget rørt cykelkommentator, Rolf Sørensen, der begyndte at græde under livesendingen søndag, da den unge dansker cyklede i mål.

Heunicke fortsætter begejstringen med Danmark Jubler. Vores første VM-guld nogensinde. - I kender sgu da Mads, når han har de dage der.. Mads Pedersen er nummer et.

Begejstringen vil heller ingen ende tage hos Slagelses tidligere borgmester og nuværende folketingsmedlem, Stén Knuth (V). Han skriver blandt andet i sit opslag på Twitter Fantastisk kørt af Mads Pedersen og slutter opslaget af med et ordene: Kæmpe tillykke fra Venstres Idrætsordfører ​​​​​​.

Borgmester efterlyser idéer til hyldest

Udover at borgmester Christina Krzyrosiak Hansen roser Mads Pedersen, så efterlyser hun i sit Facebook-opslag også idéer til, hvordan man kan hylde den unge rytter.

Det har udløst flere kommentarer fra hendes følgere. Flere brugere foreslår blandt andet rådhuspandekager og en hyldest på rådhuset i Holbæk, mens andre pointerer, at han bør hyldes i sin hjemby, Tølløse.

Mads Pedersen vinder PostNord Danmark Rundt
Læs også
21-årige Mads Pedersen vinder PostNord Danmark Rundt
Mads Pedersen vinder PostNord Danmark Rundt
Læs også
21-årige Mads Pedersen vinder PostNord Danmark Rundt

Kim Malmberg foreslår, at Mads Pedersen naturligvis skal fejres med et event i Sportsbyen og hele verdenspressen.

Casper Mortensen foreslår også, at man arrangerer et cykelløb for motionister i Holbæk Kommune, som er dedikeret til Mads Pedersen. 

Det skal selvfølgelig hedde noget med Mads Pedersen. Det vil være en stor hyldest, og det skal selvfølgelig køres hvert år, så det aldrig bliver glemt. Mads skal selvfølgelig køre med den første gang og have en kæmpe hyldest, skriver han i sin kommentar til opslaget.

I samme ombæring foreslår Kasper Hansen, at man forbedrer kommunens cykelstier. Han skriver for eksempel: Det burde fejres med ny asfalt på alle cykelstier i kommunen, så vi kan komme med flere talenter.

Mads Pedersen lander i Kastrup klokken 13.05, hvor han vil blive modtaget og fejret med flag.

En glad verdensmester
En glad verdensmester Foto: SWpix - Dansk Cykel Union

Nyhedsoverblik