Politiker: Vi brugte for mange penge på julefrokost

Elmer Jacobsen fra byrådet i Næstved mener, at bestyrelsen i det fælleskommunale AffaldPlus brugte for mange penge på julefrokosten i december.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

13 politikere og fem chefer spenderede knap 32.000 kroner på en julefrokost d. 15. december på Sorø Storkro. Det svarer til 1778 kr. pr, mand.

Er det for mange offentlige skattekroner at bruge på én aften med mad og drikke og overnatning?

Ja, mener Elmer Jacobsen, byrådsmedlem i Næstved Kommune ifølge Sjællandske.

Elmer Jacobsen var selv med til julefrokosten, men han og to andre deltagere takkede nej til den gratis overnatning., de blev stillet i udsigt efter middagen på Sorø Storkro, og han mener ikke, at det bør være et tilbud til deltagerne til næste julefrokost:

- Ligesom alle andre tager en taxa eller får konen til at hente én, når de skal hjem fra en julefrokost, kan vi gøre det samme. Eller selv betale for en overnatning, siger Elmer Jacobsen til Sjællandske.

AffaldPlus ejes af de seks kommuner: Næstved, Vordingborg, Faxe, Slagelse, Ringsted og Sorø kommuner

 


Nyhedsoverblik