Politiet søger vidner til to røverier: Sprøjtede ukendt væske mod kassemedarbejder

To tankstationer på Sydsjælland og Falster var i går aftes udsat for røveri. Politiet kan ikke afvise, at det kan være de samme gerningsmænd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 23.59 kom to ukendte gerningsmænd ind på tankstationen Circle K ved Tappernøje i sydgående retning på Sydmotorvejen.

De to mænd truede med, at det var et røveri, sprøjtede en ukendt væske fra en spraydåse mod medarbejderen bag kassen og bad om at få penge udleveret.

quote Vi vil meget gerne have hjælp, hvis nogen har observeret noget mærkeligt i området omkring klokken 23 i går aftes

Ole Hald, vagtchef

Det fortæller vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Det var ikke muligt for ekspedienten at udlevere penge på grund af sikkerhedsforanstaltningerne på tankstationen. I stedet fik de nogle cigaretter og noget spiritus i et meget begrænset omfang, siger han til TV ØST.

De to gerningsmand forsvandt fra stedet i retning mod restauranten Monarch, der ligger lige ved tankstationen.

- Vi antager, at de har haft en bil stående, men vi er ikke sikre. Og derfor vil vi meget gerne have hjælp, hvis nogen har observeret noget mærkeligt i området omkring klokken 23 i går aftes, siger Ole Hald.

Gerningsmænd ved røveri nummer 1:

De to gerningsmænd beskrives som:

A:
  • Danskudseende mand
  • 20-25 år gammel
  • Mellem 170 og 180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Lys i huden
  • Dansktalende
  • Havde en tatovering på højre kind og tatoveringer på hænderne
  • Iført sort jakke med hætte af mærket Peak Performance, mørke cowboybukser og grå kondisko med blå belægninger og hvid sål
  • Var den af gerningsmændene, der sprøjtede væsken mod ekspedienten


B:
  • Danskudseende mand
  • 20-25 år gammel
  • Mellem 175-185 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Lys i huden
  • Havde brunligt, kortklippet hår
  • Dansktalende
  • Iført en blå jakke med hætte af mærket Peak Performance, grønlige bukser og sko med en hvid sål

Kan være samme gerningsmænd

Politiet vil også meget gerne høre fra vidner til et røveri på tankstationen på Gaabensevej 112 i Nykøbing Falster godt 20 minutter senere. Igen var det en Circle K-station, der stod for skud, og igen stod to gerningsmænd bag.

- En af gerningsmændene gik selv om bag disken og råbte, at det var et røveri. Han åbnede selv  nogle skuffer, og da den kvindelige ekspedient ikke havde adgang til at give penge, så ville de i stedet have benzin til en værdi af 500 kroner. De to også en lille sort æske med drikkepenge. Så igen var udbyttet meget begrænset, siger Ole Hald.

quote Det lugter også lidt, når man ser beskrivelsen af den ene gerningsmænd fra det andet røveri

Ole Hald, vagtchef

Politiet har en mistanke om, at der kan være en sammenhæng mellem de to røverier, selvom de på ingen måde kan være sikre.

- Vi har ikke andet belæg, end at tidsforløbet kan hænge sammen, og kørselsretningen også kan hænge sammen. Samtidig så lugter det også lidt, når man ser beskrivelsen af den ene gerningsmænd fra det andet røveri. De ligner hinanden, siger vagtchefen.

Gerningsmænd ved røveri nummer 2:

A:
  • Mand
  • 22-27 år gammel
  • Mellem 170 og 180 centimeter høj
  • Almindelig af bygning
  • Lys i huden
  • Sort, kortklippet hår
  • Havde en tatovering i ansigtet, der ikke kan beskrives nærmere
  • Iført en sort jakke af mærket Peak Performance


Der er ikke nogen beskrivelse af den anden gerningsmand fra røveriet i Nykøbing Falster.

Ved det sidste røveri er der blevet set en grå personbil, muligvis af mærket Toyota, som muligvis har relation til forbrydelsen.

- Så vi hører altså meget gerne fra alle, der kan have set noget ved de to tankstationer i går aftes. Vi skal selvfølgelig til at se overvågningen igennem og se, hvad vi kan bruge den til, men enhver hjælp fra vidner er brugbar, siger vagtchefen.

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik