Politiet søger vidner efter væbnet røveri på tankstation

En tankstation i Nakskov var mandag udsat for væbnet røveri. Politiet søger vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort efter klokken 21 mandag aften kom en ung mand ind på en benzintank på Rødbyvej i Nakskov.

Med sig havde han en pistol, og han brugte våbnet til at true den kvindelige tankpasser til at udlevere penge fra kassen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Da han havde fået pengene udleveret, forlod han stedet til fods og gik i retning af Nakskov by.

Det er ikke lykkedes politiet at lokalisere den unge mand, og derfor søger de vidner til røveriet.

Han beskrives som:

  • 15 til 16 år gammel
  • Dansk af udseende
  • Lys i huden
  • Spinkel
  • Iført sort hættetrøje og blå jeans

Hvis du har oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik