Politiet sigter 17 personer efter demonstration i ghetto

Politiet har sigtet 17 personer efter en demonstration i Ringparken i Slagelse i juli.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vold mod politiet, ulovlig maskering og deltagelse i slagsmål.

Det er bare noget af det, som 17 personer er blevet eller vil blive sigtet for efter en demonstration, der foregik 24. juli i år i Ringparken i Slagelse.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Det var det kontroversielle parti Stram Kurs, der demonstrerede i Ringparken, og i den forbindelse opstod der uroligheder, forklarer vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Det er det her parti, der spiller på provokation, som demonstrerer i området, og det gør så, at stemningen bliver lidt overophedet, og vi bliver nødt til at gribe ind, siger Lars Feldt-Rasmussen til TV ØST.

17 lokale unge

Der er tale om 17 lokale personer, oplyser vicepolitiinspektøren. Nogle af dem var i forvejen kendt af politiet, mens andre ikke var. 

- Det er meget blandet, men er fortrinsvis unge mennesker med tilknytning til området, siger Lars Feldt-Rasmussen og tilføjer, at der ikke er nogen mindreårige iblandt.

Umiddelbart efter demonstrationen 24. juli var der ingen, der blev anholdt. Ifølge Lars Feldt-Rasmussen er det et større efterforskningsarbejde, der har været i gang siden.

- Det, der sker, når vi ikke har anholdt nogen på stedet, fordi vi har haft travlt med at skabe ro og orden om begivenheden, er, at vi går i gang med et større efterforskningsarbejde for at identificere de her personer, siger vicepolitiinspektøren.

Det var videoovervågning og afhøringer, der ledte politiet til at kunne identificere de sigtede.

- Det er afhøringer af politifolk, der var på stedet, borgere og videoovervågning der gør, at vi kan identificere de her personer, siger Lars Feldt-Rasmussen.

Flere sigtelser kan være på vej

De 17 personer overtrådte, ifølge politiet, ordensbekendtgørelsen og straffeloven. 

Politi
Læs også
Flere kanonslag affyret under islamkritikers demonstration i ghetto
Politi
Læs også
Flere kanonslag affyret under islamkritikers demonstration i ghetto

Politiet arbejder fortsat med efterforskningen, og det kan derfor ikke udelukkes, at flere personer vil blive sigtet.

- Vi arbejder videre med sagerne, og det kan ikke udelukkes, at der vil komme flere sigtelser, siger Lars Feldt-Rasmussen og tilføjer:

- Grunden til at vi allerede går ud med det nu, før vi kan udelukke flere sigtelser, er at vi er så langt med efterforskningen nu, siger Lars Feldt-Rasmussen.

Det skal nu undersøges, om der er grundlag for at rejse tiltale mod de sigtede. 

Opdatering
Clock01. nov 2018, kl. 13:14
Artiklen er opdateret med vicepolitiinspektør Lars Feldt-Rasmussens kommentarer.

 


Nyhedsoverblik