To børn på fire og seks år forsvandt fredag aften, efter de havde været ude at lege på en legeplads ved hjemmet i Fensmark.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Da børnene ikke var kommet hjem igen, blev de meldt savnet klokken 21.30.
Vi takker alle de frivillige, der hele natten har deltaget i eftersøgningen
Politiet valgte samtidig at iværksætte en større eftersøgning i området ved at indsætte hundepatruljer og en helikoptere, ligesom flere frivillige fra lokalområdet afsøgte et større område natten til lørdag.
Ledte hele natten
Men klokken 05.50 lørdag morgen, kunne vagtchefen ved Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi overdrage den gode nyhed, at de to stedsøskende var fundet i god behold.
- Vi kan med glæde oplyse at Freja og Niklas er fundet i god behold i Fensmark. Vi takker alle de frivillige, der hele natten har deltaget i eftersøgningen, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under billederne:
Vagtchefen uddyber overfor TV ØST:
- Af en eller anden årsag var de fået sig en tur og gået ind i et hus, hvor døren stod åben, og lagt sig til at sove, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Der har været en masse ud at lede, uden at jeg kan sige hvor mange, men de har været rigtig gode til at lede efter de to børn, tilføjer vagtchefen.