Storbedrager på flugt fanget i fly på vej til USA

En 28-årig mand fra Vordingborg er blevet fundet skyldig i bedrageri og et forhold af dokumentfalsk for flere millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 28-årig mand fra Vordingborg blev i weekenden anholdt af politiet på Island, da han forsøgte at komme videre til USA.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han blev hurtigt bragt tilbage til Danmark, hvor han mandag blev idømt to års fængsel ved Retten i Næstved.

Den dømte havde gentagne gange lånt store pengebeløb af bekendte under falske forudsætninger af at ville tilbagebetale lånene, ligesom han havde forfalsket e-mails fra en bank, så det så ud som om, han havde mange penge stående på en spærret konto.

Han blev også dømt for mange forhold af bedrageri, hvor han havde kontaktet personer, som annoncerede efter koncertbilletter og lign. på dba.dk, og oplyst, at han havde disse ting til salg, hvorefter de overførte penge til ham, selvom han reelt ikke havde tingene.

I alt blev han dømt for bedrageri for cirka 4 millioner kroner, og han tilstod de fleste forhold.

Ville flygte videre til USA

Den 28-årige har ifølge politiet flere gange været indkaldt til i Retten i Hillerød, hvor han er udeblevet. Han var tillige eftersøgt til afsoning af en tidligere dom. 

1471943397_telefonkaede.jpg
Læs også
29-årig fængslet for at udgive sig som barnebarn og snyde ældre
1471943397_telefonkaede.jpg
Læs også
29-årig fængslet for at udgive sig som barnebarn og snyde ældre

Få dage før retssagen rejste han til Island med henblik på at rejse videre til USA, og efter anmodning fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi blev han anholdt på Island i et fly, umiddelbart før det lettede med kurs mod USA.

Han blev hentet af dansk politi søndag aften, så han kunne fremstilles til retsmødet mandag morgen.

Manden har nu 14 dage til at overveje, om han vil anke sagen.


Nyhedsoverblik