Politiet fandt skarpladt pistol - 54-årig mand er nu sigtet

Tirsdag anholdt politiet en 54-årig mand, efter de fandt en skarpladt pistol på hans adresse. Onsdag skal han fremstilles i grundlovsforhør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 54-årig mand fra Glumsø-området er blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter han onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør.

Det sker, efter han tirsdag blev anholdt klokken 16.08 på en adresse i Glumsø, da politiet havde fået en melding om, at han gik rundt med en pistol.

Politiaktion i glumsø pistol
Læs også
Stor politiaktion: Frygtede mand havde en pistol
Politiaktion i glumsø pistol
Læs også
Stor politiaktion: Frygtede mand havde en pistol

Politiet rykkede ud med flere patruljer, og på mandens adresse fandt de også en skarpladt pistol. Den 54-årige mand er derfor sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om våben, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.

Ifølge øjenvidner på stedet var politiet ved adressen i Glumsø i flere timer under aktionen. Politiet oplyste til TV2 ØST tirsdag, at det forløb efter planen, og at ingen kom noget til ved episoden.

Anklagemyndigheden vil anmode om, at grundlovsforhøret foregår for lukkede døre.


Nyhedsoverblik