Politiet rykkede talstærkt ud til butikscenter

Politiet er talstærkt til stede ved centeret. Det er endnu uvist hvorfor. Foto: Michael Nordborg

Politiet gennemførte tidligere i dag en ransagning ved Nordcentret i Slagelse.

Området omkring Nordcentret på Albert Ibsensvej i det nordlige Slagelse var tidligere på eftermiddagen spærret af, mens politiet arbejder på stedet.

Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller til TV ØST, at politiet var på stedet i forbindelse med en ransagning.

- Vi har fået nogle oplysninger, der gør, at vi er oppe at lave en ransagningsaktion deroppe. Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvad det drejer sig om på nuværende tidspunkt, siger han.

Har fjernet effekter fra stedet

Kort før klokken 18 er meldingen, at politiet nu er færdige med deres ransagning.

- Vi har taget nogle effekter med derudefra, som vi nu vil undersøge nærmere. Der er ingen anholdte, siger Kim Kliver til TV ØST og understreger, at han fortsat ikke ønsker at uddybe, hvorfor politiet var på stedet.

- Men jeg glæder mig over, at det foregik i god ro og orden. Det er det vigtigste, siger politiinspektøren.

Ifølge TV ØST’s oplysninger var politiet til stede med to store politibiler, hunde og med betjente klædt i civil.

Artiklen er opdateret

  • 21. feb 2019 kl. 17:49 Artiklen er opdateret med oplysninger om, at politiet nu er færdige med ransagningen, og at de har taget nogle effekter med, som de skal undersøge nærmere. Politiet vil fortsat ikke fortælle, hvorfor de foretog en ransagning på stedet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App