- Har du set røveren eller har du en ide om, hvem det kan være, så ring 1-1-4.
Sådan lyder opfordringen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efter Netto på Norgesvej i Sorø søndag aften blev udsat for røveri.
- Røveriet fandt sted klokken 21.08, hvor manden truede personalet i butikken med en kniv. Vi vil meget gerne høre fra nogen, der har set noget eller genkender ham, fortæller vagtchef Henrik Karlsen til TV2 ØST.
Røveriet udløste selvsagt en større indsats på stedet, hvor en stor del af parkeringspladsen omkring butikken blev afspærret mens politiets teknikere arbejdede på stedet.
Efter røveriet menes røveren at have bevæget sig mod Sorø Station.
Efterlysning
Politiet beskriver røveren på følgende måde:
- Mand
- etnisk dansk
- 20-25 år
- 180-185 centimeter
- kort brunt hår.
- Iført fyldig sort jakke og sorte joggingbukser med hvide striber.