Pigen er fundet og er i god behold, oplyser politiet. Hun var hos en ven.
14-årige Alexandra Rasmussen fra Korsør har været forsvundet siden lørdag den 13. januar.
Derfor blev hun efterlyst af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Vi leder efter hende i den henseende, at hun ikke er taget derhen, hvor hun har fortalt sin mor, at hun er taget hen, siger Bo Georg Petersen, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.
Ifølge politiet fortalte pigen sin mor, at hun skulle besøge nogle veninder. Men hun dukkede ikke op hos veninderne. Derfor kontaktede pigens mor Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag aften klokken 21.00 for at få hende efterlyst.
Intet tyder ifølge vagtchef Bo Georg Petersen på, at der ligger en forbrydelse bag pigens forsvinden.
- Eller havde vi sat det helt store i gang, siger Bo Georg Petersen.