Politiet efterforsker stadig mystisk dødsfald på Lolland

Ingen vidner har henvendt sig om et dødsfald på Lolland, hvor en kvinde blev fundet bevidstløs ved sin cykel og senere erklæret død.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er stadig usikkert, hvorfor en 76-årig kvinde fra Lolland mistede livet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det var en forbipasserende bilist, der kort før klokken 21.00 tirsdag aften fandt kvinden liggende bevidstløs ved siden af sin cykel på Blæsenborg Allé på Østre Landevej i Maribo.

quote Hvis nogen har set noget, så er vi meget interesseret i af høre fra dem

Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Bilisten slog straks alarm, og der blev tilkaldt en lægehelikopter, som fragtede kvinden til Rigshospitalet i København. Her blev kvinden dog erklæret død.

- Der er ikke noget nyt i sagen, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fredag morgen til TV ØST.

Søger stadig vidner

Ifølge vagtchefen har ingen vidner endnu henvendt sig med oplysninger, selvom politiet har bedt offentligheden om hjælp i sagen.

- Hvis nogen har set noget, så er vi meget interesseret i af høre fra dem, siger Stefan Jensen. 

jhenrik_karlsen.jpg
Læs også
Politiet søger vidner til mystisk dødsfald: Nu skal ligsyn afklare dødsårsag
jhenrik_karlsen.jpg
Læs også
Politiet søger vidner til mystisk dødsfald: Nu skal ligsyn afklare dødsårsag

Umiddelbart er det ikke noget, som tyder på en forbrydelse, oplyste politiet torsdag aften.   

- Der er ikke skader på cyklen, som kunne indikere, at hun er blevet påkørt.

Sagen er nu overdraget til lokalpolitiet, der afventer resultatet fra et ligsyn af kviden. De pårørende er underrettet.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik