Video: Mystiske bilbrande ramte flere steder i nat

Både Korsør og Vordingborg blev i nat ramt af bilbrande. Nu søger politiet vidner i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet efterforsker to bilbrande, som i aftes og nat ramte regionen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Vi ved ikke, hvordan branden er opstået

Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Den første brand, som både politi og brandvæsen rykkede ud til, var ved Plejecenter Solbakken på Solbakkevej i Korsør. Her var der klokken 22.17 slået alarm, efter beboere i området havde opdaget store flammer i en kassebil, der holdt på parkeringspladsen.

- Vi ved ikke, hvordan branden er opstået, siger Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Området ved Plejecenter Solbakken er kendt for at være et sted, hvor der sættes ild til parkerede biler. I oktober sidste år udbrændte blandt andet en af plejecenterets minibusser samt en Hyundai-personbil.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det var en håndværker bil, som i aftes udbrændte i Korsør.
Det var en håndværker bil, som i aftes udbrændte i Korsør. Foto: Aleksander Christiansen - 112news.dk/Skadestedsfotograf.dk

Politiet ved dog ikke, om branden i kassevognen, der udbrændte, hænger sammen med de andre brande.

- Nu skal vi undersøge sagen nærmere, og vi vil gerne høre fra eventuelle vidner, siger Mikkel Kjærgaard.

Hørte et højt brag

Kort efter midnat rykkede politi og brandvæsen igen ud. Denne gang var der meldinger om en brændende bil i Vordingborg.

Klokken 00.21 havde naboer ved Valdemarsstien hørt et højt brag fra en personbil i flammer, og de slog straks alarm.

Artiklen fortsætter under kortet.

Hvis man har oplysninger om sagerne, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Hvis man har oplysninger om sagerne, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4. Foto: TV2 ØST

- Der var ild i en Polo, og her har vi mistanke om, at branden var påsat, fordi der var knust en rude i bilen, siger Mikkel Kjærgaard.

- Ingen personer blev set i området, så den sag søger vi også vidner til, tilføjer vagtchefen.

brand-bil-og-minibus-motalavej-korsor-lassea.still005.jpg
Læs også
Boligområde ramt af flere bilbrande
brand-bil-og-minibus-motalavej-korsor-lassea.still005.jpg
Læs også
Boligområde ramt af flere bilbrande

Ingen personer kom ifølge politiet til skade ved de to bilbrande.

Hvis man har oplysninger om sagerne, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik