Politiet behandler dødsbrand som mistænkelig

En mand døde torsdag morgen i en brand i Grevinge i Nordvestsjælland. Politiet behandler dødsfaldet som mistænkeligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet har det meste af dagen arbejdet ved et hus i Grevinge, der tidligt torsdag morgen brød i brand.

En mand blev fundet indebrændt i huset, og politiet behandler dødsfaldet som mistænkeligt.

Brand i Grevinge
Læs også
Død mand fundet i udbrændt hus i Grevinge
Brand i Grevinge
Læs også
Død mand fundet i udbrændt hus i Grevinge

Det fortæller vagtchef Michael Hvid fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Af efterforskningsmæssige hensyn kan jeg ikke komme nærmere ind på, hvorfor vi behandler det som mistænkeligt, siger han.

Politiet er for kort tid siden kørt fra huset i Nordvestsjælland, men de fortsætter arbejdet på stedet senere, lyder det fra vagtchefen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den voldsomme røgudvikling betød, at trafikken på Nykøbingvej blev påvirket.
Den voldsomme røgudvikling betød, at trafikken på Nykøbingvej blev påvirket.

Førstesalen styrtede sammen

Branden blev anmeldt til politiet klokken 07.19 af en kvinde fra lokalområdet. Den afdøde formodes at være husets beboer, men det er endnu ikke endeligt bekræftet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Huset, der ligger på Færgevej ved Grevinge i Odsherred, er helt udbrændt. Branden var så voldsom, at husets førstesal er styrtet sammen.

Politiet oplyser, at de vil melde det ud, når de ved mere om det mistænkelige dødsfald.

Der var et stort opbud af både politi og brandvæsen ved huset.
Der var et stort opbud af både politi og brandvæsen ved huset. Foto: Byrd / Morten Sundgaard

Nyhedsoverblik