Politiet afspærrer stort område i Dianalund

Politiet har afspærret et større område i Dianalund og beder folk om at holde sig på afstand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet er søndag talstærkt til stede i stationsbyen Dianalund på Vestsjælland, hvor de har afspærret et større område.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote En person blev passet op af nogle andre personer

Anders Dahl Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi har fået en anmeldelse omkring noget muligt røveri, og derfor er vi ved at undersøge gerningsstedet, siger Anders Dahl Nielsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Selve episoden, som politiet undersøger, fandt angiveligt sted i Dianalund Bypark lørdag eftermiddag, men den er først blevet anmeldt til politiet i dag.

- En person blev passet op af nogle andre personer, siger Anders Dahl Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
 

- Der blev anmeldt, at der har været noget vold involveret, tilføjer vagtchefen.

Anders Dahl Nielsen kan dog ikke sige, om personen er kommet alvorligt til skade, eller hvor gammel personen er.

Folk skal holde sig på afstand

- Lige nu er ved at afsøge området med nogle hundepatruljer for at se, om der skulle være nogle spor, siger Anders Dahl Nielsen.

Mens politiets hundepatruljer arbejder på stedet, beder de folk om at vise hensyn og holde afstand.

mb.jpg
Læs også
Kampklædte betjente i aktion i stationsby
mb.jpg
Læs også
Kampklædte betjente i aktion i stationsby

- Bare de bliver bag afspærringen, så er vi tilfreds, siger han.

Politiet søger på nuværende tidspunkt ikke vidner i sagen.

- Jeg regner med, at sagen overtages af lokal efterforskning i morgen, og så må de tage stilling til, hvad der skal ske, siger Anders Dahl Nielsen.


Nyhedsoverblik