Politi tilstede ved lejlighedskompleks: To personer anholdt efter knivstikkeri

Politiet er mandag aften tilstede i Sorø, hvor de undersøger et knivstikkeri i en lejlighed. To personer er anholdt i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet undersøger mandag aften et knivstikkeri i en lejlighed på Frederiksbergvej i Sorø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Vi får en melding klokken 15.12 om, at der er sket en tilskadekomst i en lejlighed, siger Stefan Jensen, vagtchef hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Frederik Racher - Lind Foto

Ifølge politiet er der tale om et knivstikkeri. Men hvordan det er sket, skal politiet nu have klarlagt.

- Der var nogle personer tilstede i lejligheden, og så kom der nogen udefra til, så der i alt var fem personer. Der opstår så noget uvenskab mellem de her personer, og der bliver trukket en kniv, fortæller vagtchefen og fortsætter:

- Men hvordan den kniv er blevet brugt og om man har stukket efter hinanden, ved vi ikke endnu, siger han.

To mænd på henholdsvis 29 år og 17 år kom tilskade i lejligheden og blev kørt til Slagelse Sygehus. De har dog ikke på noget tidspunkt været i livsfare, oplyser vagtchefen, og den ene af de to mænd er udskrevet igen, mens den anden skal opereres.

Er ikke banderelateret 

Vagtchefen understreger, at der er tale om et internt opgør mellem de her to grupperinger, og at det ikke er banderelateret.

- Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er banderelateret, siger vagtchef Stefan Jensen. 

Politiet har mandag aften anholdt to personer i sagen. Det drejer sig om to lokale mænd på henholdsvis 32 og 40 år, som politiet skal afhøre og fastslå, om der er belæg for at fremstille i grundlovsforhør.

Politiet er fortsat tilstede ved lejlighedskomplekset for at undersøge gerningsstedet.

Opdatering
Clock17. sep 2018, kl. 17:42
Artiklen er opdateret med vagtchefens oplysninger om, at der har været tumult i lejligheden samt at der ikke er nogle af personerne, der er i livsfare.
Clock17. sep 2018, kl. 21:00
Artiklen er opdateret med oplysningen om køn og alder på de tilskadekomne og oplysningen om, at der er to anholdte.

 


Nyhedsoverblik