Politi skærper regler om dna efter fejlagtig mistanke

I september skete, hvad de fleste i retssystemet nok har anset som utænkeligt. Det får Rigspolitiet til at skærpe reglerne for brug af dna-profiler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På grund af et stærkt dna-match blev en person mistænkt i en sag, men matchet viste sig at være fejlagtigt. Det blev afsløret af en mere grundig dna-analyse.

Det første match var baseret på en dna-profil, som var udarbejdet på baggrund af 10 dna-systemer. En fremgangsmåde, som blev brugt frem til 2012.

- Der er tale om en sag, der er anmeldt i maj 2019 og hvor en sammenligning på 16 systemer i september samme år så viser, at den pågældende ikke er gerningsmanden, siger Lene Frank, der er politidirektør i Rigspolitiet i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

Uopsættelige efterforskningsskridt

Siden 2012 er dna-profiler blevet udarbejdet på baggrund af analyse af 16 dna-systemer. Men i dna-registret, som blev oprettet i år 2000, findes stadig en række profiler baseret på 10 systemer.

- Retningslinjerne har hidtil foreskrevet, at det ved et hit på 10 systemer og hvor der ikke i øvrigt er andre forhold, der begrunder en mistanke mod den pågældende, altid vil være relevant at opdatere dna-profilen til 16 dna-systemer og foretage en fornyet analyse, skriver Lene Frank til Ritzau.

_mg_2457.jpg
Læs også
Mystisk politiaktion i boligområde - mand ført væk i DNA-dragt
_mg_2457.jpg
Læs også
Mystisk politiaktion i boligområde - mand ført væk i DNA-dragt

De hidtidige retningslinjer stammer fra november 2018. Men nu bliver de altså lavet om igen. Fremover skal der altid laves en sammenligning på baggrund af 16 dna-systemer, ellers må der ikke rejses sigtelse.

Det fremgår blandt andet i en meddelelse, som Lene Frank har sendt til samtlige politikredse.

I den står, at kun helt uopsættelige efterforskningsskridt må foretages på baggrund af et match, der er baseret på 10 dna-systemer.

Anklagemyndigheden, domstolene, advokater og Københavns Universitet er blevet orienteret om de nye retningslinjer, fremgår det.

Haster

Det er efter alt at dømme et dna-register, som gennem årene er vokset i omfang, der er årsag til, at der kan ske et fejlagtigt match.

I skrivelsen fra Rigspolitiet til politikredsene, der har overskriften "HASTER", skriver Rigspolitiet, at jo flere dna-profiler, der indgår, desto større bliver risikoen for fejl.

- I takt med at antallet af personprofiler i dna-registret stiger, øges også risikoen for at få et tilfældigt match med en person, der faktisk ikke har afsat dna-sporet, lyder det.

Samtidig opfordres politikredsene i alle sager med dna at sikre, at der i videst muligt omfang anvendes 16 dna-systemer.

Det gælder både for personprofiler og spor. Hvad personen i den sag, som har udløst det hele, var mistænkt for, er ikke oplyst.


Nyhedsoverblik