Politi: Navne offentliggøres tidligst torsdag

Foto: TV2 ØST

Politiet arbejder stadig på at identificere de dræbte fra den alvorlige togulykke på Storebælt.

Politiet arbejder stadig på at identificere de dræbte i den alvorlige togulykke på Storebælt onsdag – og offentligheden skal ikke regne med at navnene offentliggøres før tidligst torsdag.

Det oplyser Fyns politi i en pressemeddelelse onsdag aften.

Politiet skriver i pressemeddelelsen, at de vil underrette de pårørende, når de dræbte er identificeret – og først senere offentligheden.

Både godstoget og det ramte IC4 passagertog er nu ved at blive bugseret til et afspærret og afskærmet område i Nyborg, hvor arbejdet med at sikre spor vil fortsætte, oplyser politiet.

Togulykken på Storebælt skete onsdag morgen, hvor en passagertog blev ramt af en lastvognstrailer, der tilsyneladende blev revet af et godstog på Storebæltsbroen. Ulykken skete i hård blæst, der var tæt på de grænser, hvor hastigheden for godstog skal reduceres.

Siden har både Fyns Politi og Havarikommissionen indledt undersøgelser af ulykken, ligesom Banedanmark og godsselskabet DB Cargo har indledt egne undersøgelser af ulykken.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App