Politi indfører visitationszone efter drab på 18-årig

Politiet indfører en visitationszone i Holbæk i kølvandet på drabet på en 18-årig mand søndag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter drabet på en kun 18-årig mand søndag aften bliver det lettere for politiet at gennemføre undersøgelser om ulovlige våben på borgere.

Det sker efter politiet mandag eftermiddag oprettede en visitatationszone, der dækker store dele af Holbæk.

Læs også
18-årig død efter skuddrama i Holbæk
Læs også
18-årig død efter skuddrama i Holbæk

Her kan politiet lettere end normalt kunne gennemføre visitationer af borgere. Borgerne vil samtidig opleve langt flere politipatruljer i området end normalt på alle tider af døgnet. Det oplyser  Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at det er drabet på den 18-årige mand i Holbæk den 28. april om aftenen der sammen med en skudepisode den 27. marts ved Mellemvand og Holbæk have, der sammen med flere hændelser mellem kriminelle grupper i byen i efteråret udløser zonen.

Årsagen er, at politiet vurderer, at der er meget stor risiko for flere strafbare handlinger i kølvandet på de aktuelle hændelser.

Herudover vil både politikredsens lokalbetjente og den mobile politistation være til stede i byen. Formålet med indsatsen er at komme i dialog med borgerne i Holbæk og øge trygheden ved en synlig og stærk polititilstedeværelse,

Zonen omfatter et stort område i det centrale Holbæk, og zonerne gælder i foreløbig 14 dage.

Artiklen fortsætter under kortet.

 
  Foto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

 

18-årig blev dræbt

Baggrunden for at indføre zonen er, at en 18-årig mand søndag aften blev overfaldet og skudt under forhold, der ifølge vidner ligner en likvidering.

Politiet har efterlyst en ung mand for at have begået drabet. Manden beskrives som lys i huden (muligvis etnisk dansk). almindelig af bygning og iført blå kasket og sort jakke.

Politiet mener, at der ligger et opgør i det kriminelle miljø bag drabet, og dermed er drabet den seneste hændelse blandt en række alvorlige angreb og overfald i byen den seneste tid.

Læs også
Beboere i chok efter drab på 18-årig: - Han var en stille og rolig person
Læs også
Beboere i chok efter drab på 18-årig: - Han var en stille og rolig person

Visitationszoner kan indføres af politiet i kortere tid, og før det muligt at visitere borgere, standse biler og undersøge eksempelvis tøj eller tasker i et forsøg på at finde eksempelvis ulovlige våben. Det gøres med baggrund i politiloven, og zonerne skal både være tidsbegrænsede og fulgt af en skriftelig begrundelse.

Her kan der lettere visiteres

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at visitationszonen gælder det centrale Holbæk.

Artiklen fortsætter under kortet.

Sådan ser visitationszonen i Holbæk ud.
Sådan ser visitationszonen i Holbæk ud. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Zonen afgrænses af rundkørslen ved Roskildevej og Skagerakvej, ad Skagerakvej frem til Højvang og herefter af første sidevej til højre på Højvang og af Fælleden frem til Holbæk Have. Kattegatvej afgrænser herefter zonen frem til Munkholmvej. 

Herefter følger zonen Munkholmvej frem til Labæk og herefter ad Labæk frem til Havnevej. Zonen afgrænses herefter af Havnevej og videre frem til krydset Havnevej, Ahlgade, Valdemar Sejrsvej og Kalundborgvej.

Kalundborgvej afgrænser herefter zonen frem til Stenhusvej og videre ad Stenhusvej frem til rundkørslen ved Skagerakvej. Zonen afgrænses herefter af Skagerakvej frem mod rundkørslen ved Roskildevej.


Nyhedsoverblik