Politi efterlyser ejere til smykker – skal styrke sag mod mistænkte indbrudstyve

En række smykker kan være nøglen til at opklare en række indbrud på Sjælland. Derfor vil politiet gerne høre fra personer, der kender til dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

At det var indledningen til en større kriminalefterforskning vidste de bekymrede borgere i Glumsø nok ikke, da de tippede politiet om to mistænkelige personer, der luskede omkring i byen.

Politiet fandt imidlertid et lager af tyvekoster i de to personers bil, og de blev derfor anholdt på stedet.

tyvekoster_2.jpg
Læs også
Politiet holder åbent hus - efterlyser ejere til flere hundrede tyvekoster
tyvekoster_2.jpg
Læs også
Politiet holder åbent hus - efterlyser ejere til flere hundrede tyvekoster

Siden har politiet arbejdet på at finde ud af, hvorfra de formodede tyvekoster kommer for på den måde at udbygge sigtelsen mod de to personer.

- Smykkerne har vist sig at stamme fra flere indbrud. Blandt dem har allerede vist sig at være arvestykker, der er forsvundet ved flere forskellige indbrud, siger G. Semsek fra Lokal Efterforskning Næstved fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sådan ser de fremlyste smykker ud. Se smykkerne fra andre vinkler under artiklen.
Sådan ser de fremlyste smykker ud. Se smykkerne fra andre vinkler under artiklen. Foto: Lokal Efterforskning Næstved - Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kan opklare flere forbrydelser

G. Semsek oplyser, at de fleste smykker umiddelbart ser ud til at være sølvsmykker, der måske ikke repræsenterer en stor værdi målt i kroner og ører – men som for den egentlige ejer kan have en stor affektionsværdi, og som samtidig kan være med til at kortlægge de to tyves færden.

- Der venter de to tyve et retsligt efterspil, og det er klart, at jo flere indbrud, der kan knyttes til de to sigtede, jo mere alvorlig er sagen for dem, siger efterforskeren.

Smykkerne er allerede blevet forbundet til indbrud i Ringsted og Rønnede, men menes at kunne bindes til endnu flere indbrud.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt efterforskerne i Næstved på telefon 22 23 25 74 eller send en mail til hss001@politi.dk.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Sådan ser de fremlyste smykker ud.
Sådan ser de fremlyste smykker ud. Foto: Lokal Efterforskning Næstved - Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Sådan ser de fremlyste smykker ud.
Sådan ser de fremlyste smykker ud. Foto: Lokal Efterforskning Næstved - Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Sådan ser de fremlyste smykker ud.
Sådan ser de fremlyste smykker ud. Foto: Lokal Efterforskning Næstved - Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 


Nyhedsoverblik