Politi efterforsker påsat brand: 500 halmballer står i flammer

Politiet efterforsker torsdag en stor halmbrand på Falster nær Nr. Alslev. Branden kan ses fra motorvejen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Halmballerne er ikke begyndt at brænde af sig selv. Der er tale om en påsat brand.

Sådan lyder konklusionen fra vagtchef Stefan Jensen, efter 500 halmballer på Falster natten til torsdag blev sat i brand på en mark nær Gundslev ved Nr. Alslev.

Ukendte gerningsmænd satte kort før midnat ild på halmen – og kort efter stod hele rækken af rundballer i brand. Brandvæsenet blev alameret klokken 23.48.

Der er tale om en voldsom brand, der tydeligt kan ses fra Sydmotorvejen, der ligger få hundrede meter væk.

- Det er ikke til at slukke branden, og den er ikke i fare for nogen. Derfor lader vi den brænde ud. Det vil nok tage hele dagen, siger Stefan Jensen.

Ingen er kommet noget til i forbindelse med branden.


Nyhedsoverblik