Politi efter ulykke: Vi ved ikke, hvornår motorvejen kan genåbne

Politiet tør endnu ikke sætte et tidspunkt på, hvornår Vestmotorvejen kan genåbne. De oplyser, at der samtidig ikke er overblik over antallet af kvæstede og dræbte svin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oprydningsarbejdet på Vestmotorvejen ved Korsør fortsætter stadig på højtryk, efter en svinetransport onsdag morgen væltede på motorvejen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Politiet oplyser til TV ØST, at man stadig arbejder på at få overblik over situationen på stedet. Man kan dog ikke sige, hvornår arbejdet på stedet er overstået.

- Vi har ingen tidshorisont på, hvornår motorvejen kan genåbne. 45 svin er blevet aflivet efter ulykken, oplyser presseafdelingen hos politiet til TV ØST.

Der er tilkaldt dyrlæger til stedet, der afliver tilskadekomne dyr.

Motorvej lukket

Status onsdag middag er, at Vestmotorvejen er lukket i østgående retning fra Afkørsel 43 Halskov til tilkørsel 40b Vemmelev. Det betyder, at al trafik mod øst skal køre gennem Korsør by.

Det betyder, at politiet i perioder lukker for trafikken på Storebæltsbroen mod øst, når trafiksituationen i Korsør bliver for anstrengt. Lukningerne af Storebæltsbroen betyder, at der er omkring fem kilometers kø i Nybord i retning mod Storebæltsbroen.

Grise Storebælt
Læs også
Motorvej lukket til klokken 13.00 - mange svin fastklemt
Grise Storebælt
Læs også
Motorvej lukket til klokken 13.00 - mange svin fastklemt

Massiv redningsindsats

Redningsberedskabet har måttet aflive 45 svin efter ulykken, oplyser politiet til TV ØST. Samtidig omkom mange svin ved ulykken.

TV ØSTs fotograf på stedet fortæller, at der er omkring 20 udrykningskøretøjer på stedet og nok 45 mand indsat.

Han fortæller, at de uskadte svin gennes ind i svinetransporter, der kører dem væk fra stedet.

Beredskabsstyrelsens værnepligtige og befalingsmænd er blevet indsat for at slæbe døde svin væk fra det havarerede køretøj. Samtidig har de indsat en drone, der kan afsøge markerne omkring ulykkesstedet for levende svin.

Der er samtidig tilkaldt en stor kran, der kan bringen lastbilen på ret køl, når den er blevet tømt for døde og kvæstede svin.

Risiko for sygdom

Alle personer på stedet er af politiet for en ordens skyld blevet opfordret til at bruge åndedrætsværn på grund af smitterisiko for den frygtede svinesygdom MRSA.

En del mænd i beredskabet bærer dog ikke maskerne, ligesom pressefolkene på stedet heller ikke bærer masker.

Advarslen kommer, fordi politiet ikke kan få bekræftet, da der er tale om svin fra MRSA-fri gårde.


Nyhedsoverblik