Først skulle han opføre et læskur til sine seks køer, fordi de går ude hele året uden at kunne gå indendørs. Så trækker politiet kravet tilbage – men kun fordi foråret er kommet.
Kvægavleren Knud Hansen fra Tissø i Kalundborg Kommune ryster på hovedet ad myndighedernes ageren i en sag om hans seks køer, der passer naturen på et område ved Tissø.
- Det er som om, at de er helt ligeglade med, hvordan dyrene har det. De har jo nærmest ikke set op fra deres skemaer, når de har besøgt mig.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sådan siger 69-årige Knud Hansen, efter politiet har meldt ud, at de for denne vinter har droppet kravet om, at han opstiller læskure til sine seks rødhårede køer af racen Galloway – en særlig hårdfør, skotsk kvægrace, hvis lange inder- og yderpels gør, at de kan gå ude hele året.
Dropper påbud
Som følge af anbefalingerne i en udtalelse fra Det Veterinære Råd fik han i december et påbud og efterfølgende en sigtelse for at bryde dyreværnsloven fordi hans kvæg gik ude hele året uden at kunne gå indendørs. Nu er kravet imidlertid ophævet. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
- Det er sket helt undtagelsesvist, at vi nu er gået bort fra, at læskuret skal opføres. Det skyldes, at det nu er blevet forår, og at det er usædvanligt mildt. Men hvis dyrene ikke kan komme i læ til næste vinter, så er der en risiko for, at der kommer et nyt pålæg, siger Martin Bjerregaard til TV ØST.
Han oplyser, at der stadig findes en straffesag mod Knud Hansen for overtrædelse af dyreværnsloven, der blot mangler at blive berammet med tid og sted i retten. Knud Hansen oplyser dig selv, at denne sigtelse er blevet indklaget til politiklagemyndigheden.
- Jeg anser sagen for at være stendød nu. Jeg har ikke hørt noget til klagen, og det er som om, at nogen har besindet sig. Det er lidt en skam, for jeg det kunne have været interessant at lade en dommer forholde sig til, om det rent faktisk ville gøre en positiv forskel for dyrevelfærden, om der blev bygget læskure til mine seks køer, siger han.
Han mistænker selv, at nogen bag kulissen har taget fat i politiet i sagen, efter den kom i offentlighedens bevågenhed i januar måned.
- Jeg ved jo ikke, hvad der er sket. Men det er påfaldende, at politiet ringer omkring 1. marts, og dropper påbuddet med henvisning til det gode vejr. Det er som om, at nogle har indset, at det er tosset, siger han.
Folketingspolitikere ind i sagen
Knud Hansen står ikke alene med at være politianmeldt for at lade sine hårdføre kvægracer gå udenfor hele året uden adgang til læskure.
Blandt andet i Finderup ved Viborg er ejeren af en væsentlig større besætning kommet i klemme på baggrund af manglen af læskure til kvæg, der går ude hele året.
Artiklen fortsætter under billedet.
I Finderup kommer en række politikere fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fredag på besøg for at diskutere netop problemstillingen med, at anbefalingen fra Det Veterinære Råd nu kræver skure og stalde til kvægracer, der har bedre af at klare sig uden.
Og meget tyder på, at der er en regelændring på vej. Det siger Per Spleth, der er specialkonsulent i blandt andet kvægproduktion hos fra videns- og innovationshuset Seges, der hører under Landbrug & Fødevarer.
- Vi hører på vandrørene, at man fremover vil se mere på, hvordan dyrene har det, end om der er opstillet et vist antal læskure til et vist antal køer, siger han til TV ØST.
Skidt at sætte dem indendørs
Han har selv besøgt Knud Hansen ved Tissø, og der er ikke en finger at sætte på dyrenes helbred, fastslår han.
- Jeg har set rigtig meget kvæg gennem tiden, men helbredet og trivslen hos de seks køer deroppe var altså helt i top. Jeg synes, at det er problematisk, at man tager meget forskellige kvægracer, og opstiller ens regler for dem, selvom de er bygget helt forskelligt og har forskellige typer pels, siger Per Spleth. Han fastslår, at det ville være rigtig skidt for en jerseyko eller almindeligt kødkvæg at være ude hele året, mens de mere oprindelige kvægtyper omvendt rammes af sygdomme, når de går meget inde.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Sundhedsmæssigt er det erfaringsmæssigt langt bedre for de her dyr at gå udendørs. Når de kommer indenfor er der en række sygdomme, som rammer netop disse racer, eksempelvis lungebetændelse, der kræver behandling. Racerne kommer fra Skotland, og der har de altså altid gået udendørs i højlandet – også om vinteren. Det samme gælder bisonoksen. Der står altså ingen læskure klar til dem på prærien – de er skabt til at klare sig uden, siger han.
Det er kun kvæg til helårsgræsning, der underlagt de skærpede regler. Eksempelvis er der på Bornholm blevet udsat bisonokser i et område i Almindingen. Okserne er dog undtaget fra reglerne om læskure, da planen her ikke er, at de skal anvendes til græsning, men at de skal gøres til en mere eller mindre permanent del af naturen.
Se vores tv-indslag fra januar om Knud Hansen og hans kvæg.