Politi advarer mod netsvindlere - ægtepar lænset for formue

Et ægtepar fra Sydsjælland har fået lænset hele deres formue.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet advarer nu mod netsvindlere, efter et ægtepar fra Sydsjælland har fået tømt samtlige af deres konti.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Svindleren fortalte ægteparret, at en konto skulle spærres, og pengene skulle flyttes. På den måde lykkedes det ham at tømme samtlige af parrets konti.

- Han fortalte dem, at nogen havde forsøgt at overføre 5000 kroner fra en af deres konti. Herefter får han dem til at udlevere deres bankoplysninger og information om Nem-ID, siger vagtchef ved Sydsjællands Politi Henrik Karlsen til Ekstra Bladet.

Advarer andre

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker ikke at oplyse beløbet, ægteparret er blevet franarret, men der er angiveligt tale om et stort beløb.

Ifølge vagtchefen er der tale om et sekscifret beløb, skriver Ekstra Bladet.

Derfor advarer politiet nu andre mod at udlevere bankoplysninger eller oplysninger om Nem-Id over telefon.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik