Plejehjem holder sommerfest med dans og grillpølser

Der var dømt dans, fest og pølser i dag på plejehjemmet Lindevejscentret, hvor de har holdt sommerfest for beboerne og deres pårørende.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sol, fest og en enkelt byge var på programmet for beboerne på Lindevejscentret ved Faxe i dag.

Der blev nemlig afholdt sommerfest, hvor de 34 beboere kunne invitere pårørende over til en svingom og en pølse.

Og på trods af sidste uges ustadige vejr, kunne beboerne nyde solen i deres nye have, hvilket Linda Rivière, som er teamleder på Lindevejscentret, er glad for.

quote Det var bare lidt svært at spise pølserne, fordi jeg ikke har så mange tænder

Micheal lilleskov Olsen, beboer på Lindevejscentret 

Fødselsdag i varmen
Læs også
Hedebølge i Danmark:
Sodavandsis og vandmelon forhindrer de ældre i at dehydrere
Fødselsdag i varmen
Læs også
Hedebølge i Danmark:
Sodavandsis og vandmelon forhindrer de ældre i at dehydrere

- Gudskelov har vejret holdt nogenlunde. Der kom en byge, men den har vi også klaret, siger hun.

Vi danser også moderne

Og gæsterne til Lindevejscentret sommerfest udnyttede, at der var hyret et liveband, så de kunne nyde musikken og måske byde op til en lille dans.

Især ægteparret Karen og Jørgen Pedersen, der er beboer på plejecenteret, nød en tur på dansegulvet.

- Jørgen og mig, vi er jo festmennesker, og det har vi altid været. Ud og danse altid. Det er lige os, siger Karen Pedersen og hendes mand tilføjer:

- Vi danser lidt af hvert, også det moderne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Karen og Jørgen Pedersen nyder at danse, når de har muligheden for det.
Karen og Jørgen Pedersen nyder at danse, når de har muligheden for det. Foto: Lasse Skovgaard - TV2 ØST

Og efter en god dans kunne beboerne og deres pårørende nyde en pølse med det hele for at få fyldt depoterne op igen. Det er dog ikke altid lige nemt, når man bliver ældre.

- Jeg synes, det er godt nok. Det var bare lidt svært at spise pølserne, fordi jeg ikke har så mange tænder, fortæller Micheal lilleskov Olsen, der bor plejehjemmet.  

Skaber gode minder

Sommerfesten skal være med til at skabe nogle gode rammer for plejehjemmets beboere og deres pårørende.  

quote De skal have det godt, have det sjovt og have en lille dans

Linda Rivière, Teamleder, Lindevejscentret

- Vi holder en sommerfest på Lindevejscentret for vores beboere, fordi de skal have en god oplevelse. De skal have det godt, have det sjovt og have en lille dans, siger Linda Rivière.

Læs også
Mette synger for de ældre - nu bliver tilbuddet sparet væk
Læs også
Mette synger for de ældre - nu bliver tilbuddet sparet væk

For selvom man er blevet ældre, skal man ikke snydes for en fest lige som alle andre. Det vigtigste er ifølge Linda Rivière at skabe nogle gode minder.

- Beboerne skal have det godt, føle sig godt til rette og have nogle gode minder at se tilbage på, siger Linda Rivière.


Nyhedsoverblik