Pleje Plus spøger igen: Kurator kalder forretningsførelsen groft uforsvarlig

Kuratoren i det krakkede Pleje Plus vil forbyde direktøren at drive virksomhed, hvis hun ikke selv står til personligt ansvar.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forretningsførelsen i Pleje Plus var groft uforsvarlig. Derfor indstiller det tidligere plejeselskabs kurator nu til Skifteretten, at de skal forhindre den tidligere direktør Lena Løve i at drive virksomhed uden ansvar. Det skriver Lolland Falsters Folketidende.

Det er Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten, der er kurator i plejeselskabet, og som siden konkursen den 30. juni har ryddet op. Han mener blandt andet, at Lena Løve givet sig selv en stor lønforhøjelse i en for firmaet presset tid, og har begunstiget én af selskabets kreditorer med et betydeligt beløb på bekostning af andre kreditorer, oplyser avisen.

Pleje Plus mener selv, at de har mere end tre millioner kroner til gode hos Lolland Kommune. Men selv hvis de penge kom hjem ville der stadig være stor gæld i selskabet.

Det er ikke lykkedes Lolland Falsters Folketidende at få en kommentar fra Lena Løve. 

Lena Løve Jensen
Læs også
Pleje Plus: Derfor går vi konkurs
Lena Løve Jensen
Læs også
Pleje Plus: Derfor går vi konkurs

Historien om et krak

Lolland Kommune opsagde den 22. juni kontrakten med plejefirmaet Pleje Plus. Det skete efter en række sager om alvorlige svigt af de borgere, som selskabet skulle servicere – og da et revisionsfirma samtidig fandt fejlagtige og usandsynlige opkrævninger i de regninger, som selskabet havde sendt til Lolland Kommune.

Pleje Plus overtog en række plejeopgaver i Lolland Kommune i 2016. Siden væltede det ind med klager til Lolland Kommune. Alene frem til februar 2017 havde de fået 250 klager over selskabet. 

Læs også
Lolland Kommune fyrer Pleje Plus
Læs også
Lolland Kommune fyrer Pleje Plus

Nyhedsoverblik