Planlagt attentat mod iranere i Ringsted: Borgere føler sig ikke utrygge

Politiet valgte onsdag at sætte mere mandskab på gaden for skabe tryghed. Men flere borgere føler sig allerede trygge, når de går rundt i byen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er dagen derpå i Ringsted.

Tirsdag kom det frem på et pressemøde, at der har været planlagt et attentat mod nogle eksil-iranere i byen. Det fortalte Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det fik Midt- og Vestsjællands Politi til onsdag at rykke en mobil politistation ud på Torvet for at skabe tryghed.

Flere af de borgere TV ØST mødte onsdag, kender til den opsigtsvækkende sag. Men de fleste føler sig mere eller mindre trygge ved at færdes på gaden.

- Nej, jeg føler mig faktisk ikke utryg. Vi har boet her i en masse år. Jeg spekulerer ikke på det i hvert fald, siger Hans Worm, som bor tæt på det sted i Sct. Bendtsgade, hvor en leder fra gruppen af eksil-iranere bor.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hans Worm bor selv tæt på det sted, hvor lederen af den iranske gruppe bor i Sct. Bendtsgade.
Hans Worm bor selv tæt på det sted, hvor lederen af den iranske gruppe bor i Sct. Bendtsgade. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Sådan lyder konklusionen også, når man spørger Christoffer Jensen.

- Nej, jeg føler mig overhovedet ikke utryg. Politiet har rimelig godt styr på det. Så jeg er overhovedet ikke utryg, siger Christoffer Jensen.

Politiaktion Storebælt
Læs også
PET:
Irans efterretningstjeneste planlagde attentat i Ringsted
Politiaktion Storebælt
Læs også
PET:
Irans efterretningstjeneste planlagde attentat i Ringsted

Eksil-iranere er truede

Ifølge PET er gruppen af eksil-iranere truet på deres sikkerhed af en iransk efterretningstjeneste.

Eksil-iranerne er nemlig del af modstandsgruppen ASMLA (Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz), som er kritiske over for præstestyret i Iran. Og lederen af den iranske gruppe bor midt i Ringsted i Sct. Bendtsgade.

PET frygtede et angreb på gruppen. Det var derfor de valgte den 28. september i år at gennemføre en stor politiaktion, som lammede trafikken i dele af landet.  

Tilbage i Ringsted har det betydet, at politiet har beskyttet eksil-iranerne og i længere tid kørt en særlig sikkerhedsoperation.

Kører mobil politistation på gaden

Onsdag har det lokale politi sendt ekstra mandskab på gaden. De har været på torvet, siden klokken 15 med deres mobile politistation. Målet er at give byens borgere en følelse af tryghed.

Else Nielsen og hendes mand Per Nielsen færdes i midtbyen. Og de har ikke bemærket politiets ekstra bevågenhed i byen.

- Nej, man mærker egentlig ikke politiet. Men vi ved jo, de er her. Og vi ved jo også nogenlunde, hvor det er henne. Men det er godt de passer på os, siger Else Nielsen.

fra_cng_1_dianalund_pix_2_0.jpg
Læs også
Politiet øger sin tilstedeværelse i Ringsted efter planlagt attentat mod eksil-iranere
fra_cng_1_dianalund_pix_2_0.jpg
Læs også
Politiet øger sin tilstedeværelse i Ringsted efter planlagt attentat mod eksil-iranere

Ifølge parret gør historien gør indtryk.

- Det er stygt, at der sker sådan noget her i byen, siger Per Nielsen.

- Der bliver talt meget om det, og det er der ikke noget at sige til. Vi troede, vi boede i sådan et stille sted, så kommer sådan noget til Ringsted, siger Else Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Christoffer Jensen mener, at hele historien om eksil-iranerne giver dårlig omtale for Ringsted.
Christoffer Jensen mener, at hele historien om eksil-iranerne giver dårlig omtale for Ringsted. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Borgerne på gaden kan godt mærke, at historien om de iranere, der lever i eksil i Ringsted, har givet byen en masse omtale i medierne.

- I går sagde jeg, at Ringsted også er kommet på verdenskortet. Men det er på en kedelig måde, vi er kommet det, siger Else Nielsen.

- Det er måske ikke så godt for byen med den her omtale i medierne. Vi vil godt have noget andet omtale i Ringsted, end at sådan en flok iranere render rundt her, siger Christoffer Jensen.


Nyhedsoverblik