Planer om kæmpesommerhuse vækker vrede - nu indkalder de til borgermøde

Beboerne i Marielyst Ferieby mødtes søndag til borgermøde for at diskutere problemerne ved udsigten til 10 kæmpesommerhuse i området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag mødes beboerne fra Marielyst Feriebys 143 sommerhuse for at diskutere planerne om deres mulige nye naboer.

Lige nu er et projekt om 10 kæmpesommerhuse i det idylliske område på Falster nemlig i støbeskeen.

Huse, der kan komme til at fylde op til 375 kvadmeter hver. En forskel, der kan mærkes, i forhold til de nuværende beboeres huse på 70 kvadratmeter.

Derfor har ejerforeningen Marielyst Ferieby inviteret grundejerne, andre grundejerforeninger samt lokale politikere til borgermøde, så man kan komme i dialog om projektet.

quote Vi håber, at dem, der bestemmer i byrådet, har forståelse for, at det vil være malplaceret at lægge så store sommerhuse her

Knud Brusgaard Nielsen, formand for ejerforeningen

Et projekt, der kan skabe ragnarok, hvis det føres ud i livet ifølge flere grundejere.

- 10 store megasommerhuse her midt i feriebyen er en katastrofe. Det er, fordi de er fortrinsvist til udlejning. Det vil sige, at 143 huse her, som er familiesommerhuse, hvoraf nogle udlejes nogle gange, vil så pludseligt møde 200-300 mennesker, som intet har med feriebyen at gøre, men som alene er her på weekendbasis eller en uge, og så er de væk igen, siger Knud Brusgaard Nielsen, formand for ejerforeningen.

Frygter larm, fester og lavere huspriser

Beboerne frygter blandt andet, at de store spritnye sommerhuse vil blive brugt til udlejning. Det vil tiltrække mange skiftende gæster, som vil forstyrre freden ved at holde fester. Samtidig frygter de, at det vil forringe huspriserne i området.

Læs også
Beboere raser over planer om kæmpesommerhuse: - Det bliver forfærdeligt
Læs også
Beboere raser over planer om kæmpesommerhuse: - Det bliver forfærdeligt

Derfor håber de ved at afholde mødet, at de kan overbevise nogle af politikerne i Guldborgsund Kommune om, at projektet er en dårlig idé.

- Vi håber, at dem, der bestemmer i byrådet, har forståelse for, at det vil være malplaceret at lægge så store sommerhuse her, for vi har ikke noget imod pool huse. Vi mener bare, at man skal tænke sig om, før man bestemmer, hvor de skal ligge. Det skal ikke være her. Det ville falde helt ved siden af, siger Knud Brusgaard Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Knud Brusgaard Nielsen er formand i ejerforeningen Marielyst Ferieby, som er meget utilfreds med planerne om 10 kæmpesommerhuse i området.
Knud Brusgaard Nielsen er formand i ejerforeningen Marielyst Ferieby, som er meget utilfreds med planerne om 10 kæmpesommerhuse i området. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

En af dem, der var mødt op fra byrådet, var Peter Bring Larsen (Guldborgsundlisten).

Han er formand for Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalg, der lige nu har projektet i partshøring. Han kan godt sætte sig ind i beboernes bekymringer.

- Det har jeg fuld forståelse for. Det er en voldsom forandring af området. Så det har jeg forståelse for, og jeg kan også se, at der kommer mange mennesker, siger Peter Bring Larsen.

VIDEO: Herunder kan du høre, hvorfor beboerne ikke er vilde med idéen om at få 10 kæmpesommerhuse som nabo.

Der er planer om at bygge 10 nye kæmpe sommerhuse på op til 375 kvadratmeter per sommerhus i Marielys Ferieby.

Huse overskrider lokalplans bestemmelser 

Ifølge planen kan de 10 kæmpesommerhuse komme til at fylde mellem 242 og 375 kvadratmeter.

Det betyder, at de ikke overholder lokalplanens bestemmelser om den maksimale bebyggelsesprocent på 15 procent. Tilsammen udgør fire af husene nemlig en bebyggelsesprocent på 15,6 procent på en matrikel, mens de resterende huse kommer op på 20,7 på en anden matrikel. Derfor må de private, der har købt grundene, søge om dispensation fra lokalplanen.

Af den grund har Guldborgsund Kommune sendt projektet i partshøring, og ejerforeningen har allerede sendt høringssvar tilbage om deres utilfredshed med projektet.

mormor-sommerhus.jpg
Læs også
Pladsmangel til turisterne: Flere sommerhuse skal lejes ud
mormor-sommerhus.jpg
Læs også
Pladsmangel til turisterne: Flere sommerhuse skal lejes ud

Derfor kan politikerne ikke gøre meget andet nu end at vente på, at høringsrunden er slut, lyder det fra udvalgsformanden.

- Grundene er jo købt af en privat ud fra gældende lokalplan, så teoretisk set kan vi ikke gøre så meget. Men vi vil selvfølgelig se på, hvad vi kan gøre. Man kan i hvert fald i dispensationen (til lokalplanen, red.), som der er blevet lagt op til, sige nej. Og så må vi se, hvad vi ellers kan gøre, fordi det er en privat grund nu, siger Peter Bring Larsen og fortsætter:

- Man kunne jo forestille sig, at foreningen her købte grundene af vedkommende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Peter Bring Larsen (Guldborgsundlisten) er formand for Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalg, og han deltog i søndagens borgermøde.
Peter Bring Larsen (Guldborgsundlisten) er formand for Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalg, og han deltog i søndagens borgermøde. Foto: Mahmoud Riyad Al-Tamir - TV2 ØST

Kan du forstå, at beboerne er frustrerede over, at de skal have kæmpesommerhuse midt i området?

- Både og. På den ene måde vil vi jo gerne have noget aktivitet i Marielyst om vinteren. Der er det jo godt med nogle udlejningshuse. Så kan man altid diskutere, om det skal ligge det ene eller andet sted, men nu har de (privat ejer, red.) en gang købt den grund her, siger han.

Partshøringen slutter officielt mandag den 4. november, hvorefter Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalget skal tage stilling til, om man skal give projektet en dispensation til lokalplanen.


Nyhedsoverblik