To piger har kæmpet i fire år – nu får de cykelsti på livsfarlig strækning

01:11

Veninderne Laura Farsøht Korndal og Sophie Sommer de Jong har kæmpet for en cykelsti, siden de var 13 år. Video: Frederik Thorup - TV2 ØST

To veninder har kæmpet, siden de var 13 år, for at få en cykelsti mellem Regstrup og Holbæk. Nu har kommunen sat penge af til projektet.

Veninderne Laura Farsøht Korndal og Sophie Sommer de Jong har fået en besked, de har ventet på i mere end fire år.

- Det er megafedt, for det er det, vi har kæmpet for, siger Laura Farsøht Korndal.

- Det kan godt være, det tager lang tid, men man får noget ud af at sige noget.

Fredag blev et flertal af politikerne i kommunalbestyrelsen i Holbæk Kommune enige om budgettet for de kommende år. I den aftale står der, at Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, SF og Lokallisten har afsat 18 millioner kroner til to nye cykelstier. Og det bringer smilene frem i Regstrup.

Det er så farlig en vej

Bente Juul Røttig (SF), medlem af kommunalbestyrelsen

For allerede tilbage i 2015 gjorde Laura Farsøht Korndal og Sophie Sommer de Jong politikerne opmærksomme på, at deres vej i skole fra Regstrup til Holbæk var livsfarlig.

- Nu får mange politikere også at se, at vejen er rigtig farlig. Og så håber vi på, at der kan komme snak om, at vores cykelsti måske skal være, lød det fra Laura Farsøht Korndal tilbage i 2015, da de begge blot var 13 år.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fra 2015, da veninderne Laura Farsøht Korndal og Sophie Sommer de Jong var 13 år. Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

Dengang, der ikke var medvind

Kampen for cykelstien mellem Regstrup og Holbæk blev hurtigt et fælles projekt for borgerne i Regstrup. De spændte i fælles flok deres cykelhjelme og stimlede sammen til en cykeldemonstration.

Men der var ingen medvind til cyklister dengang. Meldingen fra politikerne var dengang klar:

- Det kan jo ikke føres ud i livet, hvis der ikke er penge til det, lød det fra John Harpøth (DF) dengang.

Nu – efter fire år – har et flertal i kommunalbestyrelsen fundet pengene.

Det, at man har en landevej, man ikke kan cykle på, er lidt problematisk, når der er små børn, der skal i skole

Sophie Sommer de Jong

- Vi har besluttet at lave en langtidsstrategi, fordi vi mangler cykelstier her i kommunen. Vi har meget store landdistrikter og steder med landeveje, hvor folk kører hurtigt eller smalle veje, som ikke er beregnet til at cykle på. Og det siger fremtiden, at det skal vi gøre meget mere af, siger Bente Juul Røttig (SF), der er medlem af kommunalbestyrelsen.

Kommer mange til gavn

I dag slutter cykelstien i Søstrup. Eksperter vurderer, at det vil tage op til to år at få ført cykelstien videre helt ind til Holbæk, men fremover skal den altså fortsætte ad Søstrupvej og helt ind til Holbæk.

- Man kommer så tæt på bilerne, og bilerne holder ikke den fartbegrænsning, der er. Det er så farlig en vej, siger Bente Juul Røttig.

- Det er derfor jeg har sagt lidt og sjov – men også i alvor – at der er en asfalteret gedesti fra Søstrup og op til Megacenteret. Det er en af dem, der er rigtig farlige.

Tilbage i 2015 vidste pigerne godt, at de måske ikke selv ville få gavn af cykelstien.

VIDEO: Se, hvor lidt plads der er til cyklister på landevejen mellem Søstrup og Holbæk.

01:21 Luk video

- Det kan godt være, at det ikke bliver, mens vi går i skole. Men så kan vores søskende eller nogle andre få gavn af det, lød det dengang.

Artiklen fortsætter under billedet.

Billede fra 2015, hvor pigerne råbte op om den livsfarlige vej til skole. Foto: Søren Kiehn - TV2 ØST

De vidste ikke, at deres kamp skulle vare i fire år, men de er glade for, at de tog fat. De er nemlig sikre på, at den kommende cykelsti vil komme mange til gavn.

- Cykelstien er relevant, når der er mange, der går på kostskolen i Holbæk eller andre skoler, og cykler i skole. Det, at man har en landevej, man ikke kan cykle på, er lidt problematisk, når der er små børn, der skal i skole. Og man kan ikke altid transportere sine børn i skole, så er det meget rart med en cykelsti, siger Sophie Sommer de Jong.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

- Ja, og vejen er rigtig farlig at cykle på. Der er mange biler, som kører stærkt. Og man kan ikke se over bakketoppene, når man skal overhale, og så er der mange farlige sving, tilføjer Laura Farsøht Korndal.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App