Peter fra Holeby er blandt Danmarks allerbedste på en tagryg

Peter Jørgensen fra Holeby på Lolland er professionel tagrenser, og han er nomineret til titlen som Danmarks bedste inden for genren

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Peter Jørgensen er dygtig til sit fag. Faktisk så dygtig, at han nu er nomineret til at være blandt Danmarks allerbedste tagrensere.

Det er netpotalen Anmeld Håndværker, der står bag den landsdækkende konkurrence. Det hele afgøres på tirsdag i Cirkusbygningen i København, og lige nu er Peter Jørgensen og firmaet Tagrens Sydhavsøerne nomineret blandt de seks bedste.

- Jeg er utrolig stolt over, at vores lille firma kan være med til at bidrage til erhvervslivet her på Lolland med en så flot nominering, siger tagrenseren fra Holeby.

Stolt familiefirma

Tagrens Sydhavsøerne er som sagt et familiefirma. Foruden Peter Jørgensen er der hans kone, Mette Jørgensen, som er med ude på jobbet samt hans mor Birgit Jørgensen, der står for det administrative.

For den nominerede tagrenser gør det ikke den store forskel, om han får titlen eller ej.

- Jeg elsker mit job, specielt her i foråret, når jeg kan stå og kigge ud over byens tage og nyde solen, siger Peter Jørgensen.  

Læs mere om firmaet på Anmeld Håndværker.


Nyhedsoverblik