Mand påkørt og dræbt af tog

En ulykkelig hændelse er skyld i, at en person mistede livet på Borup Station tirsdag, oplyser politiet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En person er afgået ved døden efter at være blevet påkørt af et godstog ved Borup Station tirsdag eftermiddag.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

- Jeg kan bekræfte, at en mand har mistet livet, efter han ramte toget, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet er på stedet for at undersøge omstændighederne.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På grund af episoden er der tirsdag eftermiddag indsat togbusser på strækningen mellem Roskilde og Ringsted, oplyser DSB.

DSB regner med, at busserne vil køre mellem Roskilde og Ringsted frem til omkring klokken 14.30.

Få penge tilbage

Når du rejser med DSB, og din ankomsttid er mere end 30 minutter forsinket, kan du kan søge kompensation, hvis du er:

Forsinket mere end 30 minutter på din rejse med fjern-, regional- eller S-tog (DSB eller Arriva) i Danmark, og har du rejst med billet, klippekort, rejsekort eller et Bus & Tog Årskort. 

Det er ankomsttiden på din bestemmelsesstation - altså den sidste station, du ankommer til - og ikke tidspunktet for din afrejse, der afgør, hvor meget du er forsinket.

Rejser du med DSB og en privatbane kan du også få rejsetidsgaranti, men efter andre regler.

Størrelsen på din kompensation, afhænger af, hvor meget du er blevet forsinket på din rejse.

Læs mere om rejsegaranti her.


Nyhedsoverblik