Mand og kvinde fængslet for hjemmerøveri med økse

En mand og en kvinde er blevet varetægtsfængslet for hjemmerøveriet ved Øster Ulslev.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To personer er blevet varetægtsfængslet for et groft hjemmerøveri på Lolland.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

De blev fremstillet søndag i grundlovsforhør sigtet for hjemmerøveri i Øster Ulslev fredag. Der er tale om en 44-årig mand og en 37-årig kvinde. Parret er blevet varetægtsfængslet frem til den 26. august. Begge kærede kendelsen til landsretten.

De brød ifølge politiet ind hos en 42-årig mand, der bor ved Øster Ulslev på Lolland, tidligt om morgenen fredag.

quote Straframmen er blevet skærpet, så det giver minimum fem års fængsel, hvis de bliver dømt

Steen von Würden Petersen, politikommissær Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Det er politiets efterforskning samt tips fra offentligheden, som har ført til, at politiet har kunnet anholde de to mistænkte, som fremstilles søndag middag.

- Vi har lavet kriminaltekniske undersøgelser ude på stedet, og i forlængelse af at vi har bedt offentligheden om hjælp i sagen, har vi fået en del henvendelser. I den forbindelse har vi også fået henvendelser, der handler om de to anholdte, siger Steen von Würden Petersen, politikommissær Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til TV2 ØST.

Risikerer mindst fem års fængsel

De to personer blev anholdt lørdag aften på det østlige Lolland. Der vil blive begæret lukkede døre ved fremstillingen i grundlovsforhøret, derfor kan politiet ikke gå i detaljer omkring sagen.

- Der har i offentligheden været meldt ud, at der var to personer ved hjemmerøveriet. Men vi kan ikke være sikker på, om der har været flere involveret. Derfor vil vi meget gerne høre fra eventuelle vidner, som kan have oplysninger i sagen, siger Steen von Würden Petersen.

Læs også
Politiet beder om hjælp efter groft røveri - kvinde og fedladen mand på fri fod
Læs også
Politiet beder om hjælp efter groft røveri - kvinde og fedladen mand på fri fod

Politiet mangler stadig at efterforske en del spor, før de sigtede personer kan blive dømt for hjemmerøveri.

- De er blevet sigtet for hjemmerøveri, og strafferammen er blevet skærpet, så det giver minimum fem års fængsel, hvis de bliver dømt, siger Steen von Würden Petersen.

Blev truet med økse

Fredag klokken 5.06 anmeldte en 42-årig mandlig beboer på Godstedvej ved Øster Ulslev på Lolland, at han netop havde været udsat for et hjemmerøveri i sin bolig.

Den 42-årige blev opsøgt af to personer, som truede sig til et mindre kontantbeløb.

- Forurettede lå og sov på 1. sal og bliver så vækket, da de to gerningsmænd går ind i huset. De truer den forurettede, som udleverer et mindre beløb, der er under 1000 kroner, siger politikommissær Steen von Würden Petersen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Nabo Tonny Jensen var forbløffet over hjemmerøveriet på den ellers fredelige egn

Gerningsmændene truede den 42-årig mand med en økse.

- Han blev truet med en lille økse eller lignende og det vides ikke, om øksen er fundet på stedet, eller om det er en, de har medbragt. Der opstår en form for tumult, og derefter lykkedes det den forurettede at flygte ud af et loftrum og søge hen imod nogle af naboerne, siger Steen von Würden Petersen.

Det lykkedes herefter den 42-årige mand at flygte fra stedet uden at lide fysisk overlast, og efterfølgende alarmerede han politiet.

Politibetjente i en bil
Læs også
Strid om hundehvalp førte til hjemmerøveri - ung mand fængslet
Politibetjente i en bil
Læs også
Strid om hundehvalp førte til hjemmerøveri - ung mand fængslet

Søndag formiddag oplyser politiet, at manden var chokeret efter oplevelsen, men han har det efter omstændighederne godt.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik