Ekspert: Patienter spiser mere, når de selv kan bestemme menuen

Patienter spiser mere, hvis de får frie valg, og det er en myte, at nedkølet mad mister næringsstoffer, siger Gitte Gross fra Københavns Madservice.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er rart at have et valg - ikke mindst når det handler om, hvad man skal spise. Derfor vil Region Sjælland fra næste år indføre frit-valgs-menuer på alle sygehuse i regionen.

Det betyder, at patierne ikke får én ret på et fast tidspunkt, men kan vælge mellem adskillige retter fra et menukort.

quote Det fremmer sandsynligheden for, at patienterne faktisk spiser noget

Gitte Gross, leder af Københavns Madservice

At udbrede den ordning til alle sygehuse er en klog idé, mener Gitte Gross, der er leder af Københavns Madservice, og i flere år har arbejdet med fødevareforskning og -udvikling på steder som DTU og i Forbrugerrådet.   

- Jeg synes, at det er et ret fint udvalg. Især for de patienter, der er indlagt i kortere tid, og det er jo heldigvis de fleste. Det er klart, at hvis man skal være indlagt i længere tid ad gangen, så kan kortet godt virke lidt begrænset, siger Gitte Gross.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan ser en af de nye frit-valgs-menuer ud.
Sådan ser en af de nye frit-valgs-menuer ud. Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

- Der er jo ingen, der siger, at man kun kan spise havregrød om morgenen. Så det her giver en kæmpe fleksibilitet. Og netop det fremmer sandsynligheden for, at patienterne faktisk spiser noget. Kroppen har brug for næring, når du er syg og skal hele. Jo mere du kan putte i den, jo bedre, siger hun. 

Er præfabrikeret, mikro-opvarmet mad godt nok?  

Sygehusmad deler ofte meningerne. Faktum er, at man i dag i Region Sjælland laver maden i et stort køkken og transporterer det mange kilometer ud til sygehusene. Det rejser spørgsmålet:

Er mad, der er lavet i forvejen og kølet ned og som opvarmes i mikroovn på afdelingerne, et godt nok tilbud til patienterne?

- Ja, det er faktisk ikke så skidt, som det har ry for. Der er mange myter om, at mad, der er nedkølet, mister næringsstoffer. Men de forsvinder altså ikke, fordi man nedkøler maden. Rent kulinarisk er der faktisk også gode ting at sige om opvarmningen i mikroovn. Maden er kortere tid i mikroovnen end i den almindelige ovn, så den bevarer ofte friskheden og farverne bedre i mikro’en, lyder vurderingen fra Gitte Gross. 

Video: Hør patient Frank Birkedahls dom over menuen:

 

På nogle hospitaler har de deres egne køkkener, hvor maden laves lokalt. Er det ikke et foretrække fremfor mad, der bliver transporteret langvejs fra?

quote Der er mange myter om, at mad, der er nedkølet, mister næringsstoffer. Men de forsvinder altså ikke

Gitte Gross, leder af Københavns Madservice

- Både ja og nej. For selvom du har et lokalt køkken, så betyder det jo ikke, at du laver mad hele tiden. Et institutionskøkken producerer jo også kun i et vist antal timer, og du skal stadig have noget mad ’uden for åbningstiden’, siger Gitte Gross og fortsætter:

- Med denne her ordning har de enkelte afdelinger i stedet et ret stort lager af mad i deres køleskabe. Det vil sige, at de har adgang til mad tæt på, uanset hvornår patienterne ønsker at spise. Og så er det jo egentlig underordnet, hvem der har produceret maden og hvor.  

Al maden til Holbæk, Roskilde og Køge vejes af og pakkes direkte på porcelænstallerkener i et stort anretterrum i Holbæk. Det ligner næsten en fabrik. Maden til de øvrige sygehuse vil blive tilberedt og pakket i Slagelse om få måneder.
Al maden til Holbæk, Roskilde og Køge vejes af og pakkes direkte på porcelænstallerkener i et stort anretterrum i Holbæk. Det ligner næsten en fabrik. Maden til de øvrige sygehuse vil blive tilberedt og pakket i Slagelse om få måneder. Foto: Katja Kafling - TV2 ØST

 

 

 


Nyhedsoverblik