Minkfoder på Storebæltsbroen kostede lille pige livet - nu skal to personer i fængsel

To bilister, der var impliceret i en tragisk dødsulykke på Storebælt i november, blev mandag idømt fængselsstraffe ved Retten i Svendborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 33-årig lastbilschauffør fra Vejle-kanten og en 25-årig bilist fra Aarhus blev mandag ved retten i Svendborg idømt henholdsvis tre måneder og 30 dages fængsel for at have været impliceret i et færdselsuheld på vestbroen over Storebælt en mørk novemberaften sidste år.

Lastbilschaufføren, der kørte med 13 ton minkfedt, tabte en del af den slimede last på vejbanen, da han kørte op i traileren på en forankørende personbil.

Ulykke på Storebæltsbroen efter tabt minkfoder
Læs også
Minkfoder på Storebæltsbroen kostede lille pige livet - chauffør og bilist tiltalt i sagen
Ulykke på Storebæltsbroen efter tabt minkfoder
Læs også
Minkfoder på Storebæltsbroen kostede lille pige livet - chauffør og bilist tiltalt i sagen

Han kørte fra stedet uden at have ryddet op på vejbanen, men det skete ifølge hans forsvarer Betina Hald Engmark, fordi han ikke var klar over, at han havde tabt noget af sin last.

Kørte ikke efter forholdene

Den 25-årige bilist gled ligesom tre andre bilister rundt i det glatte minkfedt og ramte en anden bil så uheldigt, at den snurrede rundt, kørte ind i endnu en bil, hvorved en halvanden år gammel pige blev dræbt, mens hendes far brækkede ryggen.

Han har siden været delvist uarbejdsdygtig.

Den 25-årige mand tilpassede ikke sin fart efter forholdene, selv om der var opsat en tavle på vejbanen, der gjorde opærksom på "glat føre" og "tabt gods".

Artiklen fortsætter under billedet.

Vejbanen blev spejlglat, og de efterfølgende sammenstød på broen kostede en halvanden år gammel pige livet, mens hendes far brækkede ryggen.
Vejbanen blev spejlglat, og de efterfølgende sammenstød på broen kostede en halvanden år gammel pige livet, mens hendes far brækkede ryggen. Foto: Lind Foto

Skal betale erstatning til familie

Familiens bistandsadvokat fremlagde i sidste uge et samlet erstatningskrav for familien på cirka en halv million kroner.

Det krav har de tiltaltes forsvarere afvist og i øvrigt henvist til et civilt søgsmål.

Ved domsafsigelsen klokken 15 besluttede domsmandsretten, at de to tiltalte skal betale 250.000 kroner i erstatning.

Anklager Pernille Moesborg havde krævet den 33-årige lastbilschauffør idømt en fængselsstraf på 4 til 4,5 års fængsel - inkluderet en reststraf fra en anden dom på et år -  mens kravet mod den 25-årige var ubetinget fængsel på 30 dage for ikke at have kørt efter forholdene.

Begge tiltalte er frakendt førerretten betinget og får en bøde på henholdsvis 3000 og 2500 kroner. De to udbad sig begge betænkningstid, om de vil modtage eller anke dommen til landsretten.

Minkfoder består typisk af fiskerester og kan også indeholde hønsefødder, svinelunger og kyllingefjer.


Nyhedsoverblik