Vinteren sat på pause - tæt på ti graders varme lørdag

Lunere luft over Danmark løfter temperaturen til nær 10 grader, men vinteren er ikke overstået endnu.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kælk og de varmeste vinterklæder kan for en tid sættes væk.

Resten af ugen vil forholdsvis varm luft løbe ind over Danmark fra vest. I Nordjylland skal man dog vente lidt på varmen. Her er landskabet stadig i vinterklæder og temperaturen vil onsdag morgen i Vendsyssel nå ned omkring 5 frostgrader.

Femdøgnsskema Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Femdøgnsskema Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Som det fremgår af femdøgnsskemaet, vil temperaturen alle dage nå over 5 grader. Lørdag bliver dagen med de højeste temperaturer. Her kan man i Syddanmark nå op i underkanten af 10 graders varme.

Prognose for temperatur lørdag den 9. februar Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Prognose for temperatur lørdag den 9. februar Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Årsagen til varmen er, at vejrsystemerne kommer fra vest. Danmark oplever, at Nordsøen virker som en slags radiator, der sender varme mod Danmark. Vandtemperaturen i Nordsøen ligger mellem 6 og 10 grader, hvilket er en smule varmere end normalt for årstiden.

Prisen for den varmere luft er regn

Nordsøen giver udover varme også flere regnvejrsdage til Danmark. Både onsdag og torsdag vil regnvejr passere Danmark fra vest. Det kan ikke afvises, at der kan komme slud i nord, men næsten al nedbør vil falde som regn.

Prognose for vind nedbør og tryk lørdag klokken 14 Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret
Prognose for vind nedbør og tryk lørdag klokken 14 Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

På trods af knap 10 grader lørdag, bliver det nok ikke en dag, de fleste vil nyde. Det vil regne en stor del af lørdagen og desuden blæse med op til kulingstyrke ved vestvendte kyster.

Fredag og søndag er de dage med bedst mulighed for solperioder, men det holder heller ikke helt tørt. Nogle steder vil der falde regnbyger både fredag og søndag.

Det er stadig kun den første uge i februar, så man skal endnu ikke forvente vinteren er overstået. Prognoser viser, at koldere luft igen vil ramme Danmark i begyndelsen af uge 7.  


Nyhedsoverblik